Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale

9 Anledning 4 a 6 Pæle af 1^ s Alens Holde, 2 å 3 paa hver Side af en Plads paa 6 Alens Længde og 3 Alens Brede, hvorimellem Ovaset lægges, omtrent 1 å 2 Læs i hver Bunke. Hvad Stodebrændet og Rödderne (Rosset) angaaer, da har man, som allerede omtalt, fundet, at det i Reglen udgjor 44 Deel mod det klovede Brænde i Ovautum og Priis, og følgelig lønner det sig kun daarligt, idet Rydde- lounen belsber sig til det dobbelte, man giver for Opsiaaningen. Brændets Stabling. I Danmark skal som bekjendt Favnens Holde og Brede være 3 Alen. Alt opstablet frisk Træ i Skoven maa stables 3 til 6 Tommer holere, end det ester Favnemaalet skulde være; undertiden sættes det ogsaa 14» Alen Holt og 6 Alen langt. Men om ogfaa en indtørret Favn synes at have det fnlde Maal, erholder man dog mindre, naar det omftables, fordi Brændestykkerne, medens de ind- tørres i Stablen, ftemme mod hverandre og derfor ikke funne ligge faa tæt sammen som ved en gjentagen Favnefætning. Af Fagot- brænde paa 6 Tommers Diameter gaae omtrent 108 å 112 Stykker i Favnen. Af stort 1 eller 4 klovet Brænde gaae cirka 70 å 74 Stkr. i Favnen. Efterat Brændet Har ftaaet ude omtrent et Aar, gjor man bedst i at faae det i Huus, da det ellers efter den Tid aftager i Qvaliteten og Varmekraften. Brændets Maaling Med Henfyn til Brændets Maaling i Favnemaalet skeer det som oftest ikke paa en tilbørlig Maade; thi om end Holden og Breden er den rette, kan Træmængden alligevel være meget for- skjellig, efterdi Mellemrummene med Forsæt kunne forstørres eller formindskes; fætter man f. Ex. ben flade Side af det halvrunde Brændestykke nedad mod Bunden i Favnemaalet, da passer Brændet bedre i Mellemrummene, og der gaaer selvfølgelig flere Stykker i Favnen, end naar man vender den runde Side nedad i Favne- maalet, hvorved der gaaer et mindre Antal Brændestykker i Favnen, da der bliver mange Aabninger mellem Brændet. Dette maa Kjø- beren vel vogte sig for og strengt paafee. Kjendetegn paa Træernes indvendige Beskaffenhed og Svaghed i Skovene. Det er ikke let af de ydre Kjendetegn at slutte til ben indre Beskaffenhed af Træet, og Taxatoren maa derfor anvende megen For- sigtighed cg erhverve sig Erfaring for at kunne skjonne Gavntræets indre Sundhed. Undertiden viser det sig i Skoven især paa flad-