Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale
Forfatter: Aug. Ph. Meldola
År: 1865
Forlag: Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 89
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Særtetræ. Dets Bed er brunrodt og varigst af alle Gran-
sorter, saavel i Vand som i Luften. Det er meget rigt Paa Harpix,
hvoraf den bedste Terpentin erholdes. Træet opnaaer en Hoide af
25 til 35 Alen.
De technifle Egenskaber hos Træet.
Tyngden.
Det tunge og haarde Træ finder megen Anvendelse til Ma-
skiner, f. Ex. Egetræ, som bruges til Rambukke, Tromler o. fl.
For fremdeles at kunne beregne Tyngden eller Vægten af Træ-
sorterne, henvises til Tabellen over den specifike Vægt af de for-
fkjettige Træsorter.
Varmekraften.
Den störste Mængde Træ eller Ved bliver brugt som Brændsel.
Med Hensyn til Hedekraften, da bemærkes især ved Naaletræ erne,
al gammelt Træ har en större Varmekraft end det unge, fordi i
den ældre Alder Træporerne udfylde sig med Harpix.
Ved Lovtræerne er sædvanlig Træet af Middelalder at
foretrække.
Jalmindelighed varmer Rodbrændet bedre end Riisbrænde,
Kjærne- eller Stambrændet varmer bedre igjen end Splinten, som er
det loseste og yderste Trælag nærmest Barken.
Varigheden.
Der kan være Sporgsmaal om Træets Varighed ved forskjellige
Anvendelfesmaader, nemlig: a) i fuldkommen Torhed, b) i Vand, c) i
afvexlende Fugtighed og Torhed. I fuldkommen Torhed varer det
længe, faafremt det ikke bliver angrebet af Orm. Alt ungt Træ, som
s. Ex. Splint, er langt mere udsat for Orm end det ældre. De
Sorter, som cre Orm underkastede, ere: Elle, Birk, Avnbog, ungt
Naaletræ og Splinten af Egetræ. Mindre udsatte ere Bog og
Ahorn, og allermindst udsatte ere Kjærne-Eg, fedt Naaletræ, Esp,
Alm og Kastanie. Midlerne til at conservere Træet, som er i
Torhed, vil være at overstryge det med Træfyre, Oliefarve eller
Fernis sanit røge Træet.
Det i Baitd staaende bevares bedst fra Forraadnelfen for-
medelst Luftens Udelukkelse, naar det hugges grönt og anbringes i
Vandet, f. Ex. til Stolper.
I afvexlende Fugtighed og Torhed anvendes Eg,
Alm, Gran, Fyr, Lærke, som i Safttiden blive afbarkede, Hvorved
Fastheden betydelig befordres. Man overstryger med Tjære, Olie-
farve, Fernis, eller man omgiver de nedgravede Stolper i Jorden
med et stærkt Lag Leer, ester at Have forkullet dem i Enden og
overftröget dem flere Gange med varm Tjære og Sand. Et sær-