Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale

23 Særtetræ. Dets Bed er brunrodt og varigst af alle Gran- sorter, saavel i Vand som i Luften. Det er meget rigt Paa Harpix, hvoraf den bedste Terpentin erholdes. Træet opnaaer en Hoide af 25 til 35 Alen. De technifle Egenskaber hos Træet. Tyngden. Det tunge og haarde Træ finder megen Anvendelse til Ma- skiner, f. Ex. Egetræ, som bruges til Rambukke, Tromler o. fl. For fremdeles at kunne beregne Tyngden eller Vægten af Træ- sorterne, henvises til Tabellen over den specifike Vægt af de for- fkjettige Træsorter. Varmekraften. Den störste Mængde Træ eller Ved bliver brugt som Brændsel. Med Hensyn til Hedekraften, da bemærkes især ved Naaletræ erne, al gammelt Træ har en större Varmekraft end det unge, fordi i den ældre Alder Træporerne udfylde sig med Harpix. Ved Lovtræerne er sædvanlig Træet af Middelalder at foretrække. Jalmindelighed varmer Rodbrændet bedre end Riisbrænde, Kjærne- eller Stambrændet varmer bedre igjen end Splinten, som er det loseste og yderste Trælag nærmest Barken. Varigheden. Der kan være Sporgsmaal om Træets Varighed ved forskjellige Anvendelfesmaader, nemlig: a) i fuldkommen Torhed, b) i Vand, c) i afvexlende Fugtighed og Torhed. I fuldkommen Torhed varer det længe, faafremt det ikke bliver angrebet af Orm. Alt ungt Træ, som s. Ex. Splint, er langt mere udsat for Orm end det ældre. De Sorter, som cre Orm underkastede, ere: Elle, Birk, Avnbog, ungt Naaletræ og Splinten af Egetræ. Mindre udsatte ere Bog og Ahorn, og allermindst udsatte ere Kjærne-Eg, fedt Naaletræ, Esp, Alm og Kastanie. Midlerne til at conservere Træet, som er i Torhed, vil være at overstryge det med Træfyre, Oliefarve eller Fernis sanit røge Træet. Det i Baitd staaende bevares bedst fra Forraadnelfen for- medelst Luftens Udelukkelse, naar det hugges grönt og anbringes i Vandet, f. Ex. til Stolper. I afvexlende Fugtighed og Torhed anvendes Eg, Alm, Gran, Fyr, Lærke, som i Safttiden blive afbarkede, Hvorved Fastheden betydelig befordres. Man overstryger med Tjære, Olie- farve, Fernis, eller man omgiver de nedgravede Stolper i Jorden med et stærkt Lag Leer, ester at Have forkullet dem i Enden og overftröget dem flere Gange med varm Tjære og Sand. Et sær-