Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale

24 deles godt Middel til at conservere Meubler mob Orm er at overstryge dem med Træfyre. Haardhed. Man forstaaer Herved Træ, som kan modstaae Virkningen af et stærkt Tryk, uden at lade sig sammenpresse. Hertil bruges især tætriuget Træ af Naaletræ. Af Lovtræ bruges derimod Helst af det bredringede, vimrede, vreddede og maserede. Jlige- maade anbefales at torre Træet i Rog, som meget befordrer Haardhedeu. Fasthed. Bed fast Træ forstaaes saadant Træ, som giver Modstand mod en Krast, der virker enten paa Længden eller paatværs eller er en Omdreiningskraft. Graden af denne Egenskab bestemmer isærdeleshed Brugbarheden af Træet som Bjælker, Stolper, Axler osv. For at opnaae denne Egenskab bruges de samme Midler som ved den sorhen omtalte Haardhed. Spændkraft (Elasticitet). Naar Træet har den Egenskab, at det, efter at en boiende Kraft ophorer at virke, igjen kan indtage sin forrige Form og Stil- ling, kaldes det elastisk. Denne Egenskab besidder især det yngre Træ, s. Ex. af den seige Ask. Boiningsevne. Boiningsevne kaldes den Egenskab, at Træet lader sig boie, uden Hensyn til, om det igjen indtager sin oprindelige Form og Stilling. Midlet til at opnaae denne Egenskab er Opvarmning i fugtig Tilstand, f. Ex. ved Dampkogning, Hvorved Boiningsevnen bliver betydelig befordret. Bliver det faaledcs boiede Træ ved Spændkraft holdt i denne Stilling og torrel, da forhærder Træet sig igjen og beholder den engang antagne Forui. Alan kunde ogsaa ved Belastning tvinge Træet i en vis Form; men den forst omtalte Maade er at foretrække. Anvendelsen heraf finder Sted, naar det store Skibstonnuer skal krummes, som ogsaa med Lethed og Fordeel i det mindre af Maskinarbeidere og Karethmagere. Spaltningsevne. Herved forstaaes den Egenskab, at Aarerne og Speilsiden eller i det Hele taget Marvstraalerne ved Oxen og Kilen med Lethed lade sig spalte i lige Retning. Træ, som er voxet paa en tør Jordbund, er meget bredringet, meget tørt og fældet i Safttiden, spalter lettest; hvorimod det, som er fældet om Vinteren, er smal-