Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale
Forfatter: Aug. Ph. Meldola
År: 1865
Forlag: Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 89
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
ringet, frossent, grønt cg meget grenet, som ogsaa Træet nær
Roden, lader sig ikke saa let spalte.
Seighed
besidder Yngre Grene, Trælag og Spaan, som lade sig boie og
dreie uben at brække og sonderbrydes. Denne Egenskab beroer for-
nemmelig paa Aabenheden i Træaarerne, derfor ere ogsaa de blødere
Træsorter (nied Undtagelse af Ask) feigere end de Haarde Træsorter.
Jligemaade ere altid Grenene seigere end Stammetræet. Seigheden
tommer i Betragtning med Hensyn til Grenene ved al Slags
Flætte- og Bindemateriale. Splinttræ af fedt Fyrretræ, som er
voxet paa tør Jordbund og tørret ved Afbarkning paa Roden,
skal ogsaa besidde en meget høi Grad af Seighed.
Svind.
Ved Svind forstaaes Rumformindskelse, som Træet lider under
Tørringen. Jo løsere Trælagene ere, desto niere tørrer Træet
sammen, og ved det haarde, faste Træ er Svindet nbetydeligt. Som
en Følge heraf maa man ved Skjæringen af grønt Træ iagttage
at give saa meget mere til i Tykkelsen, at Træet som tørt kan Holde
de Dimensioner, man ønsker. Ved de bløde Træsorter kan Svindet
beløbe sig til Vr Tomme i Tykkelse og Brede, paa en Planke af 3
Tommers Tykkelse cg 12 Tommers Brede, ved de Haarde Træsorter
derimod tun 1 hoist 2 Linier.
Kastningen.
Kastningen af Træet fremstaaer ved en uregelmæssig Sammen-
trækning af Træaarerne ved Tørringen. Saafremt denne paa den
ene Side finder stærkere Sted end paa den anden, maa selvfølgelig
Træet kaste cg krumme sig til den Side, som er stærkere indtørret.
Aarsagen kan ogsaa ligge deri, at Tætheden i Trælagene i et
og samme Stykke Træ er ulige cg saaledes de tættere Lag ud-
tørres langsommere end de løsere Trælag. Saaledes kaster Egetræ
sig meget let, fordi Sjeruen er meget tættere end Splinten; derimod
kaster Lindetræ sig meget sjeldnere formedelst den regelmæssige Tæthed
i Trælagene. Jovrigt forhindrer en jevn Tørring i Skygge uden
Sol og stærk Lufttræk meget Træets Kastning.
Opridsningen.
Opridsningen skeer, naar de ydre Trælag hurtigere trække sig
sammen end de indre, saaledes at hine ikke mere kunne naae ganske
at bedække de indre, cg Trælagene ved denne pludselige Sam-
mentrækning skille sig ad. Det er saaledes her de samme Aar-