Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Bilag HH. Udaf en Skrivelse til Generalroldkammeret af 20 April 1844. XXXIX ved Bygnmgerne, medens Arbeidet foregaaer, umueligen kan blive at forslaae om en den hele Bygning betrceffende Hovedfor- andring, der bestod i, at Muren heelt igjennem, fra nederst til øverst, blev gjort tykkere, altsaa begyndtes med de første Stene, som lagdes, og følgelig forinden der endnu eristerede nogen Byg- ning, ved hvilken der enten Udvendig eller indvendig var noget at foretage, hvorhos jeg bemærker, at det var ifolge Collegiets eget Forlangende at bemeldte 3die § blev opretholdt i dens O.va- litet af den forrige Contracts § 3. Tillægsbestemmelsen ad § 3 kan Intet bevise herimod, da den ikke allene taler om For- andringer, hvilke under Arbeidet af Collegiet eller dets Til- synshavende fordres, men desuden kun lyder paa Noget, som Collegiet anerkjender, men ikke lyder paa nogen Fordring, mindst paa en Fordring, hvorved bemeldte § 3 skulde ombyttes med en anden Hovedbestemmelse, hvorved den jo ogsaa vilde været tilintetgjort og ikke længer kunde have været opretholdt i dens Egenstab af den forrige Contracts § 3*). Det vil ogsaa let indsees, at naar Collegiets Bygmester kunde, uden at jeg derom forud var advaret eller underrettet eller i saa Henseende havde forpligtet mig, give Taarnet fra nederst til overst en større i Tykkelse, saa havde han med samme Ret kunnet forege dets cu- biste Indhold i den Grad, at det kunde have været mig umue- ligt at have Arbeidet færdigt til den bestemte Tid. Efter dette kan der naturligviis, uanseet, at der alligevel ingen Grund er dertil, ikke være Tale om Mulct; thi det omakkorderede Taarn, og ikke hvilketsonchelst Bygmesteren maatte falde paa at sætte i Stedet for det, har jeg allene lovet at faae færdigt til den be- stemte Tid. Seer man fremdeles hen til, hvorledes man over- hovedet, lige fra Grundlægningen og lige til Trappehusets vver- ste Deel, gjennemgaaende har i hele Taarnet i alle dets Con- structioner, Tommer-, Smede- samt Steenhuggerarbeide, foretaget saadanne Forandringer, at Taarnet indvendig har faaet en ganske anden Characteer, saa vil vel ingen Domstol antage, at Sligt kunde være meent ved den § i Contracten, som kun taler om at foretage en eller anden Forangring, og omtaler den, som om det kunde blive tvivlsomt, om derfor nogen særskilt Godtgjorelse kunde fordres. Jeg behover vist ikke at tilfoie, at en duelig Sagfører sikkert vil vide at foie Meget til det, jeg her har fremsat, især naar mine Forhandlinger med Collegiet for et Aar siden tages frem og gjennemgaaes. Det synes, at Col- legiets Bygmester ikke har havt det ringeste Begreb om, hvad man ifolge en Contract er berettiget eller ikke berettiget til at qjsre, men man vil ikke fortænke mig, men vil tvertimod give *) Contracten findes ovenfor under Litr. A, Tillægsbestemmelserne un- der Litr. Y. mig Ret i, at jeg, efter All hvad der er vederfaredes mig, holder mig noie til den asfluttede Contracts Ord. *) Collegiet vil her fee Folgen af den blandt Bygningskyn- dige anomale Fremgangsmaade, at Bygmesteren ikke fremlagde nogen Tegning, thi da vilde det strar have viist sig, ar den ikke kunde forenes med Contractens Bestemmelser, og jeg kUnde da strar gjort mine Indsigelser, og kunde opnaaet en ganfle anden Contract med Collegiet, eller ogsaa ladet Sagen komme kil en Proces, som jeg nu begynder at indsee, at jeg maaffee alligevel siulde have ladet den komme til, efterat jeg under 16de Marts 1843 havde gjort et Tilbad, mod hvis juridiske Dilstrække- lighed der under alle Forhandlingerne ikke er bleven fremfort nogen eneste Indvending. Naar jeg ikke midt under Arbeidet, da jeg erfoer, hvorledes Bygmesteren var gaaer langt udenfor Contracten, standsede Arbeidet aldeles, kaldte mine Folk hjem, øg gjorde min Protest, men lod Arbeidet gaae sin rolige Gang, da er dette Noget, jeg haaber Collegiet vil vide mig Tak for, men dermed har jeg ingenlunde renonceret paa min Ret til Godtgjorelse. Man gik stiltiende langt ud over »Conrracren, og jeg har stiltiende antaget, at der ved den endelige evp- gjørelse blev at give mig Godtgørelse herfor. Og dog fiulde jeg maaffee alligevel ikke været kommet med min nærvæ- rende Paastand i denne Henseende, men ladet mig nøte med Mindre, dersom man ikke deels havde gjort mig saa store Van- *) Nogle imellem mig og den Tilsynshavende, Hr. Jacobsen, verlebe Skrivelser, vil jeg, da de vare private, og han jo aldeles ikke var Den, med hvem jeg havde affluttet Contracten, eller kunde have noget retligt SporgSmaal at asgjore, her ikke omtale med Hensyn til, hvad der af dem mueligen kunde udledes, sijendt jeg ogsaa har havt dem for mig og betænkt dem for mit Vedkommende. De, jeg herved sigter til, vare ievrigt sirevne, forend Hr. Jacobsen endnu kunde have faaet Tid til at udarbejde Tegningen, endsige indsende den til Antagelse eller muelig Ikke-Antagelse. Var, som jeg vel havde kunnet ventet det, Copie af Tegningen, saasnart den var ind- kommen til Collegiet, tilsendt mig, og var jeg da tillige bleven op- fordret til at yttre mig over den for mit Vedkommende, hvilket Col- legietS tredie Section havde gjort vel i at iagttage, og som ogsaa i økonomisk Henseende ei havde været mig uvigtigt, saa vilde jeg havt Anledning til at tale med mine juridisie Eonsulenter cm Sa- gen, og vilde da strar været fremkommen med min Indsigelse, idet- mindste i Form af en Reservation. Til Slutning maa jeg bemærke, at jeg har stor Grund til at antage, at ingen Afskrift af Contracten tilligemed Tillægsbestem- melserne, i Forbindelse med en Underretning om de sorangaaede For- handlinger og en Jnstruction i saa Henseende, har været meddeelt Hr. Jacobsen, hvem i saa Tilfælde Jntet kan lægges til Laft i Hen- seende til den mindelige Overeenskomsts Tilsidesættelse, ei at tale cm, at det jo maatte være Collegiets tredie Sections og dets Byg- mesters Sag at paaagte, at den med mig med saa megen Van sielighed opnaaede Overeenskomst ei blev overtraadt.