Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
brandstation viser Tegnkasser el. desk, hver Gang en Sprøjte kører
ud fra eller vender hjem til en af Byens Stationer, saa at det altid
kan ses, hvor mange Sprøjter der haves til Raadighed.
At Brandvæsenet kan være paa Pletten 10 Minutter efter, at en
Ildebrand opdages, er en fortræffelig Ting, men ikke mindre vigtigt
er det, at Opdagelsen sker hurtigt efter Antændelsen; hurtig Opdagelse
kan ofte overflødiggøre Brandvæsenets Hidkaldelse, sildig Opdagelse
kan gøre dets Arbejde unyttigt. Til en fuldstændig Ordning af For-
svaret mod Ildens Angreb hører der foruden de foran nævnte For-
anstaltninger tillige Forholdsregler til hurtig Opdagelse af enhver op-
staaende Ildebrand. Ogsaa hertil kan den elektriske Strøm hjælpe os.
Vi kan i de Lokaler, som vi vil betrygge, anbringe elektriske Appa-
rater, der gør Tjeneste som Brandvagt og melder, hvis der udbryder
Brand. Saadanne selvvirkende Brandalarmer kan enten
blot alarmere Husets Folk eller umiddelbart sende Meldingen til den
nærmeste Brandstation; dette sidste er ikke ualmindeligt i England
og Amerika. I Belgien har man endog forsøgsvis ved traadløs Telegrafi
indrettet det saaledes, at en elektrisk Brandvagt i et Hus uden nogen-
somhelst Ledningsforbindelse med Brandstationen kunde tilkalde Brand-
væsenet.
Det er i og for sig en meget let Sag at tilvejebringe en »Tempeia-
turkontakt«, d. v. s. en eller anden Indretning, som ved Temperatur-
stigning kan slutte eller afbryde en elektrisk Strøm og derved f. Eks.
bringe en elektrisk Klokke til at lyde, og der er i Virkeligheden kon-
strueret mangfoldige selvvirkende elektriske Brandalarmer. Men i
Praksis maa der stilles mange strænge Fordringer til en selvvirkende
Brandalarm. Den maa virke sikkert, og den maa alarmere i lide. Den
maa kontrollere sig selv og melde, hvis der kommer noget i Vejen med
Apparaterne. Og den maa paa den anden Side ikke være for villig til
at alarmere; den skulde f. Eks. gærne kunne kende Forskel paa Kakkel-
ovnsild og Skadeild.
Videst i Retning af at forlige disse til Dels indbyrdes modstridende
Fordringer naar vistnok en dansk Brandalarm — den saakaldte Auto-
pyrofon —, der er opfundet af C. Hilkier og senere udviklet videre
af Firmaet Tvermoes & Abrahamson. Den har allerede vundet Ud-
bredelse uden for Landets Grænser, og den vakte megen Opmærk-
somhed paa en elektrisk Udstilling i London 1905.
En simpel Form af Avtopyrofonen er vist skematisk i Fig. 99. —
Øverst ses den egentlige »Brandvagt«, den saakaldte Detektor, der be-
staar af 2 Temperaturkontakter I og II, der begge er bøjede Glasrør
med Kviksølv. Fra Batteriet B sendes en stadig Strøm (Hvilestrøm)