Gødningslæren og Sædskiftet

93 Hvad det sidste angaar, kan vi bestemt gaa ud fra, at alle Gødningens Askebestanddele og ikke mindst dens Fos- forsyre og Kali er tilgængelige som Plantenæring i den aldeles friske Gødning, hvilket baade følger af deres Opløse- lighed og af. at de ikke lider nogen Omdannelse under Gjæringen, ja de tager end ikke Del deri; flere Askebestand- dele fremmes dog maaske noget i Opløselighed derunder. Derimod kan den friske Gødnings Æggehvide og Urinstoffer ikke tjene Afgrøderne som Næring, de skal først ved Gjæ- ring omdannes til Ammoniak og Salpetersyre, og denne dannes enten direkte af de organiske Kvælstofforbindelser ellei af Ammoniaken. Under Møddingens Gjæring dannes der dog ikke Salpetersyre, men kun Ammoniak, for saa vidt den ikke blandes ined almindelig Agerjord. Sagen er, at den Bakterie, som fremkalder Salpetersyre under Gødningens (rjæiing, ikke synes at findes i Luften, men kun i dyrket, kultiveret Jord, mens den Bakterie, der omdanner Ægge- hvide og Urinstof til Ammoniak, i stor Mængde findes i Luften, der, som nævnt, let trænger ind i Møddingen. Spørgs- maalet er da, om Ammoniakdannelsen i Møddingen fremmer Salpetersyredannelsen ude i Jorden, thi gjør den ikke det, er der jo ingen Fordel ved at lade Gødningen gjære under Opbevaringen, tværtimod kan det give Anledning til Tab. Nogen afgjørende Besvarelse heraf kan ikke gives endnu, men meget tyder paa, at frisk Gødning direkte til Afgrøderne paa a el djiket Jord giver fuldt saa godt Resultat som ved at anvende den i gjæret Tilstand, eller, med andre Ord, at den friske (rødnings Kvælstofforbindelser omdannes saa hurtigt til Salpeters)le ude i Jorden, at Afgrøderne kan faa tilgænge- lig Kvælstofnænng nok af den. Betingelsen herfor er imid- leitid, at Jorden har gode fysiske Egenskaber, at den er i god Drift eller Kultur. Jo mere den staar tilbage i saa Henseende, des vanskeligere foregaar Salpetersyredannelsen i den, fordi den Bakterie, der fremkalder den, da enten slet ikke eller kun sparsomt er til Stede. Af Praksis fremgaar det vist ogsaa tydeligt nok, at gjæret Gødning gjør bedst \ irkning paa raa eller lidet kultiverede Jorder, da Af- grøderne i säa Fald dog kan benytte Gødningens Ammoniak, mens frisk, ugjæret Gødning gjør lige saa god eller endog bedst Virkning paa Jorder, der er i gammel og god Drift.