Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
109 saa vidt de ellers sætter Pris paa nylig tilført Staldgødning. Af Kornarterne har kun Vintersæden en lang Væksttid, hvorfor der ogsaa bør staldgødes ordentlig til den, dog ikke saa rigeligt som hidtil, naar der gødes direkte dertil. Til Afgrøder med dybtgaaende Rødder hører Bælgplanter, Roer, Kartofler, Raps, Sennep og Boghvede. Bælgplanterne sætter imidlertid ikke videre Pris paa frisk eller nylig tilført Stald- gødning, hvilket rimeligvis dels ligger i, at de formaar at benytte det fri Kvælstof som Næring (s. S. 36), og dels i, at de har stor Evne til at benytte Jordens absorberede Plantenæring; desuden sender de deres Rødder saa dybt ned og vidt om i Jorden, at de langt mere end andre Afgrøder kan søge den nødvendige Næring op uden at skulle ty til Gødning i Madjorden. Derimod er Fo der ro er og Kar- tofler ganske fortrinlige Afgrøder til at kunne tage rigelig og frisk Staldgødning i fuldt Brug; thi de har en lang Væksttid, optager megen Næring i August og September eller endnu senere, har et Rodnet, der gaar baade dybt og vidt om i Jorden, og endelig er de ligefrem graadige. Roer og Kartofler er som Følge heraf de Afgrøder, ved hvis Hjælp det alene er muligt at kunne faa Staldgødningen sikrest og snarest vel benyttet, og saa længe der ikke haves et helt Skifte med disse Afgrøder, kan man altsaa ikke faa Staldgødningen benyttet paa bedste Maade, hvad Erfaringen jo ogsaa tydelig nok viser os rundt om i Landet. Der kan dog ogsaa gødes med Fordel til Græs, da det altid er i Virksomhed og sætter megen Pris paa frisk Gød- ning; ogsaa til de fleste Slags Grønfoderafgrøder bør der gødes. Det vil let skjønnes, at Betingelsen for at faa Gød- ningen anvendt til de rette Afgrøder er, at Sædskiftet gives en Ordning, der muliggjør en fornuftig Vekslen deraf. Hvor vigtig end dette er, skal vi dog ikke nærmere omtale det her, da det rettelig bør drøftes under „Sædskiftet“. Endelig maa det fremhæves, hvad jo ellers er bekjenllt nok, at Gødningen heller ikke kommer til fuld Nytte paa uren Jord, da Ukrudtet selvfølgelig tager sin Part deraf. En nærmere Paavisning heraf maa anses for unødvendig. Efter det nu meddelte om Staldgødningens rette An- vendelse, bør altsaa oinstaaende Regler følges: