Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
saa vidt de ellers sætter Pris paa nylig tilført Staldgødning.
Af Kornarterne har kun Vintersæden en lang Væksttid,
hvorfor der ogsaa bør staldgødes ordentlig til den, dog ikke
saa rigeligt som hidtil, naar der gødes direkte dertil. Til
Afgrøder med dybtgaaende Rødder hører Bælgplanter, Roer,
Kartofler, Raps, Sennep og Boghvede. Bælgplanterne sætter
imidlertid ikke videre Pris paa frisk eller nylig tilført Stald-
gødning, hvilket rimeligvis dels ligger i, at de formaar at
benytte det fri Kvælstof som Næring (s. S. 36), og dels i,
at de har stor Evne til at benytte Jordens absorberede
Plantenæring; desuden sender de deres Rødder saa dybt ned
og vidt om i Jorden, at de langt mere end andre Afgrøder
kan søge den nødvendige Næring op uden at skulle ty til
Gødning i Madjorden. Derimod er Fo der ro er og Kar-
tofler ganske fortrinlige Afgrøder til at kunne tage rigelig
og frisk Staldgødning i fuldt Brug; thi de har en lang
Væksttid, optager megen Næring i August og September
eller endnu senere, har et Rodnet, der gaar baade dybt og
vidt om i Jorden, og endelig er de ligefrem graadige.
Roer og Kartofler er som Følge heraf de Afgrøder, ved
hvis Hjælp det alene er muligt at kunne faa Staldgødningen
sikrest og snarest vel benyttet, og saa længe der ikke
haves et helt Skifte med disse Afgrøder, kan man altsaa
ikke faa Staldgødningen benyttet paa bedste Maade, hvad
Erfaringen jo ogsaa tydelig nok viser os rundt om i Landet.
Der kan dog ogsaa gødes med Fordel til Græs, da det altid
er i Virksomhed og sætter megen Pris paa frisk Gød-
ning; ogsaa til de fleste Slags Grønfoderafgrøder bør der
gødes.
Det vil let skjønnes, at Betingelsen for at faa Gød-
ningen anvendt til de rette Afgrøder er, at Sædskiftet
gives en Ordning, der muliggjør en fornuftig Vekslen deraf.
Hvor vigtig end dette er, skal vi dog ikke nærmere omtale
det her, da det rettelig bør drøftes under „Sædskiftet“.
Endelig maa det fremhæves, hvad jo ellers er bekjenllt
nok, at Gødningen heller ikke kommer til fuld Nytte paa
uren Jord, da Ukrudtet selvfølgelig tager sin Part deraf.
En nærmere Paavisning heraf maa anses for unødvendig.
Efter det nu meddelte om Staldgødningens rette An-
vendelse, bør altsaa oinstaaende Regler følges: