Gødningslæren og Sædskiftet

110 1. Gødningen bør som Regel bringes ud paa Jorden i frisk Tilstand. 2. Den bør helst anvendes umiddelbart til Afgrø- derne. 3. Jorden bør lige fuldt besaas i fuldstændig be- kvem Tilstand. 4. Der bør fortrinsvis gødes til de Afgrøder, som kan benytte den kräftigst første Sommer. 5. Sædskiftets Ordning har overordentlig Ind- flydelse paa Gødningens Benyttelse. 6. Jorden maa være nogenlunde ren. Disse Regler stemmer jo ikke alle med almindelig Praksis, men fra denne klages der ogsaa over, at Gødningen ikke gjør den fornødne Virkning ude i Marken. Derimod stemmer de væsentlig med den Maade, hvorpaa Gødningen mere og mere bliver benyttet i vore bedste Fremskridtsland- brug, hvori man ogsaa ser bedre og bedre Virkninger af den anvendte Gødning. Kan mange Landmænd endnu ikke fuldt ud magte at følge de angivne Regler, kan de dog sætte dem som Maal og Aar efter Aar øve sig i at kunne bruge dem. Ethvert Skridt fremad dertil vil give os en større eg hur- tigere Nyttevirkning af Staldgødningen. De anførte Regler for Staldgødningens Anvendelse gjælder navnlig for den faste Gødnings Vedkommende, lige- gyldigt om den fastholder al Urinen eller kun en Brøkdel deraf, men i Almindelighed gjælder de ogsaa for Urinens eller Ajlens rette Anvendelse som en Gødning for sig. Imid- lertid maa fast og flydende Gødning dog anvendes paa en noget forskjellig Maade, hvad vi nu gaar over til at omtale. Den faste Gødning. Denne Del af Staldgødningen virker baade ved sit Fyld og ved sit Indhold. Hvad det første angaar, er man nu noget tilbøjelig til at overse Betydningen deraf, og dog spiller det en stor Rolle overfor Jorden og Afgrøderne. Den faste Gødning giver ikke blot disse Næring, men den giver Jorden et forøget Indhold af Muld, hvorved den vinder i Porøsitet og faar en større Absorbtionsevne, og under dens Gjæring vil bindende Jorder smulre og skjørne, blive bekvemme eller velskikkede for Planterødderne at opholde