Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
tillige lidt efter lidt i tilgængelig Form, saa den kunde
optages af Afgrøderne. Følgelig øgedes disse baade i Fyld
og Fold, og Landmanden skjønnede ikke rettere, end at
Anvendelse af Gødning var uvæsentlig. Gødningen blev
derfor regnet for en Biting, man nøjedes med en lille Kvæg-
besætning (navnlig da paa Øerne), fodrede den blot med
Halm og Hø, opsamlede Gødningen ufuldstændigt, opbevarede
den yderst slet og anvendte den i overgjæret Tilstand og
iøvrigt meget tankeløst ude i Marken. Den anvendte Gød-
ning kunde følgelig ikke nær erstatte Jorden den Plante-
næring, Afgrøderne førte bort derfra, og idet denne Maade
at gøde paa blev fortsat som god Praksis Aar efter Aar,
maatte Afgrøderne naturligvis væsentlig benytte Jordens
naturlige Indhold af Plantenæring, som derved maatte for-
mindskes Aar for Aar. Naar Jordens naturlige Rigdom paa
Plantenæring havde været uudtømmelig, havde denneFremgangs-
maade vedblivende kunnet være fortrinlig, men selv den bedste
Jord kan udtømmes eller udpines, og dette er, som be-
kjendt, under den gamle Driftsmaade sket over hele Landet,
om end i noget forskjellig Grad. Den nævnte Driftsmaade
var og er en Rovdrift, en Udplyndring af Jordens „gamle
Kraft“, og er følgelig uholdbar i Længden. For Tiden har
derfor enhver Landmand med mere eller mindre udpint
Jord at gjøre, og al god Erfaring lærer os, 1) at vi nu
ikke kan vente os gode og sikre Afgrøder som Følge af
Jordens naturlige Indhold af Plantenæring, og 2) at det
vigtigste Middel til at kunne høste godt igjen er
at tilføre Jorden ny Kraft, ny Plantenæring, som
alene kan ske ved at gøde rigeligt og godt.
Under den ældre Driftsmaade er Jorden altsaa væsentlig
bleven udpint, og vi maa følgelig ind paa en anden Drifts-
maade, hvorunder Jorden kan komme i fuld Kraft paa ny.
Denne Opgave ser imidlertid for mange Landmænd ligefrem
trøstesløs ud, idet de slutter som saa, at har det taget
omtrent hundrede Aar med at faa Jorden udpint, vil det
vare noget nær lige saa længe, inden man kan naa at give
den fuld Erstatning igjen. Det vil ganske vist tage Tid,
især paa stærke Jorder, men Erfaringen viser dog, at det
ikke behøver at vare nær saa længe, som mange antager, og
i ethvert Fald maa Opgaven løses, da det er den eneste