Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
5 tillige lidt efter lidt i tilgængelig Form, saa den kunde optages af Afgrøderne. Følgelig øgedes disse baade i Fyld og Fold, og Landmanden skjønnede ikke rettere, end at Anvendelse af Gødning var uvæsentlig. Gødningen blev derfor regnet for en Biting, man nøjedes med en lille Kvæg- besætning (navnlig da paa Øerne), fodrede den blot med Halm og Hø, opsamlede Gødningen ufuldstændigt, opbevarede den yderst slet og anvendte den i overgjæret Tilstand og iøvrigt meget tankeløst ude i Marken. Den anvendte Gød- ning kunde følgelig ikke nær erstatte Jorden den Plante- næring, Afgrøderne førte bort derfra, og idet denne Maade at gøde paa blev fortsat som god Praksis Aar efter Aar, maatte Afgrøderne naturligvis væsentlig benytte Jordens naturlige Indhold af Plantenæring, som derved maatte for- mindskes Aar for Aar. Naar Jordens naturlige Rigdom paa Plantenæring havde været uudtømmelig, havde denneFremgangs- maade vedblivende kunnet være fortrinlig, men selv den bedste Jord kan udtømmes eller udpines, og dette er, som be- kjendt, under den gamle Driftsmaade sket over hele Landet, om end i noget forskjellig Grad. Den nævnte Driftsmaade var og er en Rovdrift, en Udplyndring af Jordens „gamle Kraft“, og er følgelig uholdbar i Længden. For Tiden har derfor enhver Landmand med mere eller mindre udpint Jord at gjøre, og al god Erfaring lærer os, 1) at vi nu ikke kan vente os gode og sikre Afgrøder som Følge af Jordens naturlige Indhold af Plantenæring, og 2) at det vigtigste Middel til at kunne høste godt igjen er at tilføre Jorden ny Kraft, ny Plantenæring, som alene kan ske ved at gøde rigeligt og godt. Under den ældre Driftsmaade er Jorden altsaa væsentlig bleven udpint, og vi maa følgelig ind paa en anden Drifts- maade, hvorunder Jorden kan komme i fuld Kraft paa ny. Denne Opgave ser imidlertid for mange Landmænd ligefrem trøstesløs ud, idet de slutter som saa, at har det taget omtrent hundrede Aar med at faa Jorden udpint, vil det vare noget nær lige saa længe, inden man kan naa at give den fuld Erstatning igjen. Det vil ganske vist tage Tid, især paa stærke Jorder, men Erfaringen viser dog, at det ikke behøver at vare nær saa længe, som mange antager, og i ethvert Fald maa Opgaven løses, da det er den eneste