Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Maade, hvorpaa udpint eller mager Jord igjen kan komme
til at give tilfredsstillende Afgrøder. Denne Opgaves Løs-
ning vil ikke blot tage Tid, men den vil tillige berede
Landmanden ikke faa Vanskeligheder, ikke mindst den at
kunne skaffe den fornødne Gødning til Veje. Som noget
selvfølgeligt kan vi gaa ud fra, at det hovedsagelig er ved
Anvendelse af Staldgødning, at Frugtbarheden skal op-
hjælpes. Og da de fleste Landbrug selv maa tilvirke al den
Staldgødning, der er Brug for, maa der ogsaa for Gødningens
Skyld lægges den største Vægt paa, at Besætningen er saa
stor som mulig, at den bestaar af kraftige, gode Dyr, der
kan taale og betale en stærk Fodring, og at denne ogsaa
for en Del af Sommeren sker paa Stald. G-ødningen maa
endvidere opbevares godt, anvendes med størst mulig Nytte-
virkning ude i Marken, og strækker den ikke fuldt til, kan man
til yderligere Støtte anvende Grøn gødning og kunstige
Gødninger.
Det ældre Landbrug lastes ofte stærkt, fordi det med
Fynd og Klem anvendte en udpræget Rovdrift over for
Jorden. Imidlertid er Sandheden den, at denne Driftsmaade
en Tid lang var den eneste fornuftige og er det forøvrigt
fremdeles, hvor Jorden er saa rig paa „gammel Kraft“, at
den ikke trænger til Gødning. Den blev først en Rovdrift
i egentlig Forstand, da Jordens Indhold af tilgængelig
Plantenæring begyndte at blive utilstrækkelig til at give alle
Afgrøderne Næring nok. Det ældre Landbrug har eiter-
haanden altfor meget gjort sig skyldig i at anvende denne
Rovdrift og har med en mærkværdig Uvillie og Uforstand
været altfor træg med at slaa ind paa Erstatningsdriften,
hvorunder Afgrødernes Rov af Plantenæring fra Jorden saa
fuldt som mulig erstattes igjennem Tilførsel af Gødning,
mens man iøvrigt anvender de samme Midler som under
Rovdriften for at faa Afgrøderne til at trives godt. Lige
saa rigtigt det var stærkest mulig at udnytte Jordens „gamle
Kraft“, lige saa rigtigt og nødvendigt er det, at den an-
vendte Gødning, Jordens „nye Kraft“, tages hurtigst og
stærkest mulig i Brug af Afgrøderne. Men Hovedbetingelsen
herfor er, at Jorden behandles udmærket godt med Plov og
Harve, mergles og rørlægges, hvis det ikke allerede er sket,
brakkes omhyggelig, dersom den ikke paa anden Maade kan