Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Ensidighed og derved blive heldige saa vel for Gødningens
Benyttelse som for Afgrødernes Vækst.
Som godt er, formaar vi ikke saa ganske lidt at ind-
virke paa Jordens fysiske Egenskaber, dels ved at kunne
ophæve eller hæmme de uheldige og dels ved at kunne
fremme de heldige. Som Regel vil det lønne sig godt at
gjøre alt, hvad vi kan i saa Henseende, fordi, som allerede
antydet, Afgrødernes Trivsel lige saa meget afhænger af, at
Jorden har heldige Egenskaber, som af, at den er i god
Gødningskraft. Det sidste angaar selve Plantenæringen,
det første, om den kan optages og benyttes. Men hvor
meget der end kan rettes paa Jordens fysiske Egenskaber^
kan vi dog ikke i nogen fremtrædende Grad forandre selve
Jordens fysiske Sammensætning eller dens Blanding af de 4
Jordarter, hvoraf den kan bestaa. Følgelig bør vi gaa ud
fra, at den Jord, som af Naturen har det heldigste Blan-
dingsforhold, ogsaa er den bedste og værdifuldeste, da den
kun fordrer ringe Arbejde og anden Udgift for at komme i
god fysisk Orden, og desuden maa der lægges megen Vægt
paa, at de heldige Egenskaber, som saadan Jord har at
Naturen, er ganske anderledes gunstige og varige for Gød-
ningen og Afgrøderne end de, man kan skaffe til Veje ved
egen Indgriben. Heraf følger da igjen, at vi under vore Be-
stræbelser for at rette paa Jordens uheldige Egenskaber
bør gaa naturligt frem, kjende vor Jord godt ud og ind og
dernæst ogsaa være klar over selve Egenskabernes Betyd-
• ning, saa vel de godes som de slettes, thi først da kan vi
med Sikkerhed og snarest mulig faa Jorden god i fysisk
Henseende. Et nogenlunde Kjendskab til de enkelte Jord-
arter og deres særlige Egenskaber vil i høj Grad støtte vore
praktiske Bestræbelser ude i Marken for at faa Jorden til
væsentlig kun at have gode fysiske Egenskaber.
Leret i nogenlunde ren Tilstand kan røres helt ud i
Vand eller opstemmes deri, saa Vandet bliver ganske uklart
eller farvet deraf. Dette viser os, at Leret bestaar af
meget fine Smaadele, der svømmer i Vandet uden at opløses
deraf. Staar Vandet roligt hen en Tid, synker -Lerdelene
til Bunds og danner et Lag Dynd, der er fedtet og klæbrigt.
I vaad Tilstand er Leret altsaa tæt og klæbrigt, og det er
tillige smidigt og formbart; i tør Tilstand er det derimod