Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
9 Ensidighed og derved blive heldige saa vel for Gødningens Benyttelse som for Afgrødernes Vækst. Som godt er, formaar vi ikke saa ganske lidt at ind- virke paa Jordens fysiske Egenskaber, dels ved at kunne ophæve eller hæmme de uheldige og dels ved at kunne fremme de heldige. Som Regel vil det lønne sig godt at gjøre alt, hvad vi kan i saa Henseende, fordi, som allerede antydet, Afgrødernes Trivsel lige saa meget afhænger af, at Jorden har heldige Egenskaber, som af, at den er i god Gødningskraft. Det sidste angaar selve Plantenæringen, det første, om den kan optages og benyttes. Men hvor meget der end kan rettes paa Jordens fysiske Egenskaber^ kan vi dog ikke i nogen fremtrædende Grad forandre selve Jordens fysiske Sammensætning eller dens Blanding af de 4 Jordarter, hvoraf den kan bestaa. Følgelig bør vi gaa ud fra, at den Jord, som af Naturen har det heldigste Blan- dingsforhold, ogsaa er den bedste og værdifuldeste, da den kun fordrer ringe Arbejde og anden Udgift for at komme i god fysisk Orden, og desuden maa der lægges megen Vægt paa, at de heldige Egenskaber, som saadan Jord har at Naturen, er ganske anderledes gunstige og varige for Gød- ningen og Afgrøderne end de, man kan skaffe til Veje ved egen Indgriben. Heraf følger da igjen, at vi under vore Be- stræbelser for at rette paa Jordens uheldige Egenskaber bør gaa naturligt frem, kjende vor Jord godt ud og ind og dernæst ogsaa være klar over selve Egenskabernes Betyd- • ning, saa vel de godes som de slettes, thi først da kan vi med Sikkerhed og snarest mulig faa Jorden god i fysisk Henseende. Et nogenlunde Kjendskab til de enkelte Jord- arter og deres særlige Egenskaber vil i høj Grad støtte vore praktiske Bestræbelser ude i Marken for at faa Jorden til væsentlig kun at have gode fysiske Egenskaber. Leret i nogenlunde ren Tilstand kan røres helt ud i Vand eller opstemmes deri, saa Vandet bliver ganske uklart eller farvet deraf. Dette viser os, at Leret bestaar af meget fine Smaadele, der svømmer i Vandet uden at opløses deraf. Staar Vandet roligt hen en Tid, synker -Lerdelene til Bunds og danner et Lag Dynd, der er fedtet og klæbrigt. I vaad Tilstand er Leret altsaa tæt og klæbrigt, og det er tillige smidigt og formbart; i tør Tilstand er det derimod