Gødningslæren og Sædskiftet

10 haardt, næsten som Sten. Imellem Lerets Smaadele er der en utallig Mængde Aabninger eller Mellemrum, hvori kan optages en betydelig Mængde Vand, der dog kun meget langsomt optages og igjen afgives. Følgelig opblødes og ud- tørres Leret vanskeligt. Naar det ikke er helt udfyldt af Vand, har det stor Evne til at indsuge og fastholde (absor- bere) Luftarter og Vanddampe, hvilket fremmer Lerets Op- varmning og kemiske Omsætninger deri. Det renere Ler er imidlertid en Jordart, som af Naturen har meget uheldige Egenskaber; navnlig er det for tæt og sammenhængende, for vaadt og koldt, hvoraf igjen følger Surhed og uhel- dige kemiske Omsætninger deri. Sandet er helt igjennem en Modsætning til Leret. Sandskornene klæber aldrig sammen, og Mellemrummene imellem dem er saa store, at Vandet ikke blot trænger let og hurtigt ned deri og udfylder dem, men det forlader dem lige saa let og hurtigt ved Afløb og Fordampning. Vaadt Sand er aldeles ikke sammenhængende, og i tør Tilstand er det løst og bliver let tor varmt. Luften trænger let og stærk ned i Sandet, hvilket ikke blot fremmer dets Udtør- ring og Opvarmning, men ogsaa medfører stærke kemiske Omsætninger. Sandet har dog langt mindre Evne end Leret til at fastholde (absorbere) Fugtighed og Luftarter. Af Na- turen er Sandet en Jordart, 'som er for løs og usammen- hængende. for tør og varm, hvoraf atter følger en for rask Omdannelse af Gødningen, som indlemmes deri. Kalken har Egenskaber tilfælles baade med Leret og Sandet. I tør Tilstand er den løs og usammenhængende som dette, og i vaad Tilstand er den fedtet som Lieret uden dog at være klæbrig. Lige som Leret kan Kalken optage en større Mængde Fugtighed, mens den ligner Sandet i at gjøre Leret skjørt ved at indblandes deri. Kalken virker i høj Grad omsættende paa Muldstoffern© og Gødningen, hvorved der let sker Tab af begge Dele. Muldstofferne hører oprindelig ikke Jorden til, idet de først er fremkomne og endnu stadig fremkommer ved Om- dannelse af Planterester og Gødningens organiske Indhold. Som Følge heraf findes de nærmest kun lige i Jordens Overflade og blandes her med de egentlige Jordarter under Bearbejdningen, hvorved Pløjelaget bliver muldet. I mange