Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Lavninger findes der en saa rigelig Ophobning af Muld-
stoffer, at disse danner en større Part af Madjorden, og i
vore Kær og Moser bestaar Overlaget væsentlig alene af
Muldstoffer (Tørv). Af Naturen har Muldstofferne navnlig
en overordentlig Evne til at kunne optage og fastholde en
Mængde Vand samt Vanddampe og Luftarter, 2 til 3 Gange
saa meget som Leret. Er Vandafledningen i Orden, er
denne Evne meget heldig, men i modsat Fald holder Muld-
stofferne i den Grad paa Fugtigheden, at Jorden bliver
kold og sur, det første, fordi Varmen da stadig forbruges
til Fordampning af Vand, og det sidste, fordi Muldstofferne
da ikke kan træde i Forbindelse med Ammoniak og andre
Baser, men derimod holder sig frie; men da de er Syrer og
for en Del er opløselige i Vandet, vil de i fri Form gjøre
Jord vandet syrligt, hvorved Jorden i sin Helhed faar den
Egenskab at være sur, lide af Surhed. Al Surhed i Jor-
den skyldes denne Aarsag, og Surhed kan følgelig kun
komme frem, hvor der findes Muldstoffer, og hvor Vandaf-
ledningen tillige ikke er i Orden. Under god Vandafledning
holder Muldstofferne sig temmelig løse og usammenhængende
samt opvarmes hurtigt og stærkt, og de har da tilnærmel-
sesvis Egenskaber tilfælles med Sandet. I vaad Tilstand
er de derimod sammenhængende som Leret. Af Naturen er
Muldstofferne altsaa enten sure og kolde eller for tørre
og løse og ofte ogsaa for varme.
De enkelte Jordarter hver for sig har saa uheldige
fysiske Egenskaber, at de ikke egner sig til at dyrkes. I
den dyrkede Jord maa helst alle 4 Jordarter være til Stede,
blandede med hverandre, uden at man dog bestemt kan
angive, hvilken Blanding deraf der er den heldigste for
Plantedyrkningen. Undersøgelser af Jordens Blandingsfor-
hold viser os, at selv den bedste Jord væsentlig bestaar af
Sand, dernæst af Ler og endelig af Muldstoffer og lidt
Kalk. God s kj ør leret Jord bestaar saaledes af rigeligt
70 pCt. Sand, 15-20 pCt. Ler. 2—4 pCt. Muldstoffer og
i/2—1 pCt. Kalk. Men saa snart Blandingsforholdet bliver
saaledes, at en af Jordarterne væsentlig er til Stede i større
Mængde end angivet, har vi enten Sand-, Ler-, Muld-
eller Kalk jord. Overgangene imellem disse Jorder er saa
at sige utallige og derfor ogsaa vanskelige at betegne. Det