Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
11 Lavninger findes der en saa rigelig Ophobning af Muld- stoffer, at disse danner en større Part af Madjorden, og i vore Kær og Moser bestaar Overlaget væsentlig alene af Muldstoffer (Tørv). Af Naturen har Muldstofferne navnlig en overordentlig Evne til at kunne optage og fastholde en Mængde Vand samt Vanddampe og Luftarter, 2 til 3 Gange saa meget som Leret. Er Vandafledningen i Orden, er denne Evne meget heldig, men i modsat Fald holder Muld- stofferne i den Grad paa Fugtigheden, at Jorden bliver kold og sur, det første, fordi Varmen da stadig forbruges til Fordampning af Vand, og det sidste, fordi Muldstofferne da ikke kan træde i Forbindelse med Ammoniak og andre Baser, men derimod holder sig frie; men da de er Syrer og for en Del er opløselige i Vandet, vil de i fri Form gjøre Jord vandet syrligt, hvorved Jorden i sin Helhed faar den Egenskab at være sur, lide af Surhed. Al Surhed i Jor- den skyldes denne Aarsag, og Surhed kan følgelig kun komme frem, hvor der findes Muldstoffer, og hvor Vandaf- ledningen tillige ikke er i Orden. Under god Vandafledning holder Muldstofferne sig temmelig løse og usammenhængende samt opvarmes hurtigt og stærkt, og de har da tilnærmel- sesvis Egenskaber tilfælles med Sandet. I vaad Tilstand er de derimod sammenhængende som Leret. Af Naturen er Muldstofferne altsaa enten sure og kolde eller for tørre og løse og ofte ogsaa for varme. De enkelte Jordarter hver for sig har saa uheldige fysiske Egenskaber, at de ikke egner sig til at dyrkes. I den dyrkede Jord maa helst alle 4 Jordarter være til Stede, blandede med hverandre, uden at man dog bestemt kan angive, hvilken Blanding deraf der er den heldigste for Plantedyrkningen. Undersøgelser af Jordens Blandingsfor- hold viser os, at selv den bedste Jord væsentlig bestaar af Sand, dernæst af Ler og endelig af Muldstoffer og lidt Kalk. God s kj ør leret Jord bestaar saaledes af rigeligt 70 pCt. Sand, 15-20 pCt. Ler. 2—4 pCt. Muldstoffer og i/2—1 pCt. Kalk. Men saa snart Blandingsforholdet bliver saaledes, at en af Jordarterne væsentlig er til Stede i større Mængde end angivet, har vi enten Sand-, Ler-, Muld- eller Kalk jord. Overgangene imellem disse Jorder er saa at sige utallige og derfor ogsaa vanskelige at betegne. Det