Gødningslæren og Sædskiftet

30 praktiske Landbrugs Sag at skaffe Klarhed derover. Viden- skaben har ogsaa gjort et meget betydeligt Arbejde i den Retning, og det er da Landmændenes Sag at tage al den Nytte deraf, som de i Praksis har Brug for. Og der er Brug nok derfor, idet Forstaaelse af Gødningernes Indhold, Opbevaring, Anvendelse og Virkninger kun er mulig, naar man nogenlunde kjender Afgrødernes Ernæring og øvrige Livsvilkaar. Allerede i Oldtiden fremkom der Forklaringer om Planternes Ernæring, men disse var kun Theorier uden at have Rod i Virkeligheden. Man blev ikke synderlig klogere før ind i dette Aarhundrede eller samtidig med, at Kemien blev en Videnskab. Den første, som for Alvor mødte frem med videnskabelig Forklaring om Ernæringen, var Fransk- manden de Saussure, som 1804 udgav et Skrift herom. Heri viste han, at Luftens Kulsyre er en vigtig Plantenæring og at den optages af Planternes Blade under Sollysets Med- virkning; dernæst, at Afgrøderne igjennem deres Rødder optager mange i Vand opløselige Stoffer som Næringsmidler fra Jordbunden, og endelig, at Mulden (Humus) ogsaa var et vigtigt Næringsmiddel. Det sidste var rigtignok fuld- stændig fejlt, mens hans andre Forklaringer væsentlig var rigtige. Hans Opfattelse vandt imidlertid kun ringe Paa- skjønnelse før 1830. Det var nemlig en meget død Tid paa Landbrugets Omraade i videnskabelig Henseende; man holdt sig udelukkende til Praksis og saa skjævt til alle Theorier, undtagen til dem, man selv lavede sig. Dette traadte navn- lig frem, da Tyskeren Albrecht Thaer i den første Fjerdedel af dette Aarhundrede blev Hovedlederen af Datidens Frem- skridtslandbrug. Thaer kjendte godt de Saussures Opfattelse af Planternes Ernæring, men mærkelig nok anerkjendte lian deraf kun dennes fejlagtige Mening om Muldens Betydning som Plantenæring. Thaer gik endog saa vidt, at han aldeles uvidenskabeligt og udelukkende paa Grundlag af sine formentlig praktiske Slutninger fremsatte den Lære, at Mulden (Humusen) var Afgrødernes eneste Nærings- middel, at det var den, der gav Jorden sin egentlige Frugt- barhed eller „Kraft“, som han udtrykte det. Det gjaldt derfor om at gjøre Jorden mere muldrig, hvilket kunde ske ved Tilførsel af Tørvejord, Grøn- og Lyngtørv, af Gødning,