Gødningslæren og Sædskiftet

31 Kompost, Grøngødning o. lign. Af Gødningen var dog kun dens muldgivende Indhold plantenærende, hvorimod dens Indhold af Salte eller Askebestandclele ingen gødende Be- tydning havde, og det samme ménte han om Mergel og andre jordagtige Stoffer. Naar de alligevel ofte øvede kjendelige Virkninger, beroede det paa deres pirrende og oplivende Indflydelse paa Jorden og dermed ogsaa paa Afgrøderne. I Længden formaaede Muldens „Kraft“ dog ikke alene at be- vare Jordens Frugtbarhed, thi Jorden trængte ogsaa af og til at faa „Hvile“, d. e. blive brakket; naar begge Dele, Kraft“ og „Hvile“, kom Jorden til gode i det rette Forhold, var dens Frugtbarhed sikret. Denne Theori om Afgrødernes Ernæring vandt almindelig Tilslutning rundt om, ogsaa her i Landet. Thaer fremstillede den ogsaa paa en meget til- talende Maade, han var tillige en meget anset og agtet Land- mand og desuden syntes hans Theori at passe godt med den praktiske Virkelighed. I hin Tid var Jorden nemlig endnu ikke udpint, og naar den blot kom i Besiddelse af gode fysiske Egenskaber, som navnlig faas ved Tilførsel af Muld (især paa let Jord ) og ved Brak (især paa stærk Jord), saa fremkom følgelig ogsaa de rette Betingelser, hvorunder Jordens naturlige Indhold af Plantenæring, dens „gamle Kraft“, kunde komme Afgrøderne til gode. At Thaers Theori om Muldens plantenærende Betydning var falsk, kunde for- øvrig sund Eftertanke have godtgjort, længe før Videnskaben slog den ned; thi hvis Mulden virkelig havde den Betydning, Thaer tillagde den, da maatte Marskjord og mange vulkanske Jorder, der næsten ganske mangler Muld, saa godt som være aldeles ufrugtbare af Naturen, mens de i Virkeligheden om- trent er de frugtbareste Jorder, man kjender; og omvendt maatte Tørvejord da være mere frugtbar end anden Jord, hvad den, som bekjendt, ikke er. Derimod var det vanske- ligere at skjønne, at Thaers Lære om „Hvilen“ eller Brak- ningen ogsaa er urigtig, men nu ses dette jo tydeligt nok, idet mange Jordstykker bliver dyrkede Aar ud og Aar ind uden Brak, uden deres Frugtbarhed derved formindskes. Ved Aaret 1840 kom et Par yngre Videnskabsmænd frem med ganske andre Anskuelser om Afgrødernes Ernæring end dem, Thaer havde. Den ene var Tyskeren Liebig, og det han først gjorde, var at samle alle Landbrugets spredte