Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Erfaringer om Ernæringsforholdene, og dels derved og dels
ved Forsøg kom han snart til Klarhed om, at Thaers Lære
om Mulden eller „Kraften“ var aldeles falsk. Liebig lærte
derimod, at Afgrøderne kun ernærede sig af rent uorga-
niske Stoffer, og at disse maatte være opløselige i Vand;
og dernæst, at Afgrødernes Askebestanddele ikke var Uren-
ligheder, som de tilfældigt optog, hvad man nærmest hidtil
havde antaget, men at de kun optog dem, fordi de var nød-
vendige Næringsmidler. Da Liebig 1840 fremsatte denne
Opfattelse, vakte den et voldsomt Røre og megen Modstand,
men da man snart maatte indrømme, at Liebig i Hovedsagen
havde Ret, vandt hans Lære mere og mere Indgang og
Anerkjendelse, og navnlig skete dette efter 1846. Denne
pludselige Omvæltning i Opfattelsen af Afgrødernes Ernæring
skyldtes dog ikke alene Liebig, men ligesaa meget Fransk-
manden Boussingoult, en udmærket Videnskabsmand og prak-
tisk anset Landmand, som i det væsentlige kom til det samme
.Resultat som Liébig og uafhængigt af denne. Disse to
Mænds Anskuelser om Afgrødernes Ernæring var ikke som
Thaers en selvlavet Theori, men fremkom derimod ved en
ved Forsøg og Erfaring grundig Undersøgelse af de virkelige
Forhold, og hvad de saaledes videnskabeligt slog fast, aner-
kjendes i Hovedtrækkene den Dag i Dag og har dannet og
danner endnu det Grundlag, hvorpaa senere Videnskabsmænd
har bygget videre. Liebig og Boussingoult er altsaa de rette
Grundlæggere af Agerdyrkningskemien. — I det følgende
skal i Korthed meddeles det vigtigste om Afgrødernes Ernæ-
ring og Vækst paa Grundlag af Nutidens Viden derom.
Afgrødernes Næringsmidler.
Enhver Plante bestaar af organiske og uorganiske
Bestanddele, hvoraf de.første gaar bort i luftformig Til-
stand ved en fuldstændig Forbrænding, mens de sidste bliver
tilbage som Aske eller Askebestanddele. Planterne
indeholder en Mængde organiske Forbindelser, der dog alle
kun bestaar af faa Grundstoffer, nemlig Kulstof, Brint,
Ilt og Kvælstof, nogle af dem dog tillige af lidt Svovl,
hvilket her iøvrigt kan lades ude af Betragtning. Af
de 4 først nævnte Grundstoffer kan altsaa hele Plantens