Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
Erfaringer om Ernæringsforholdene, og dels derved og dels ved Forsøg kom han snart til Klarhed om, at Thaers Lære om Mulden eller „Kraften“ var aldeles falsk. Liebig lærte derimod, at Afgrøderne kun ernærede sig af rent uorga- niske Stoffer, og at disse maatte være opløselige i Vand; og dernæst, at Afgrødernes Askebestanddele ikke var Uren- ligheder, som de tilfældigt optog, hvad man nærmest hidtil havde antaget, men at de kun optog dem, fordi de var nød- vendige Næringsmidler. Da Liebig 1840 fremsatte denne Opfattelse, vakte den et voldsomt Røre og megen Modstand, men da man snart maatte indrømme, at Liebig i Hovedsagen havde Ret, vandt hans Lære mere og mere Indgang og Anerkjendelse, og navnlig skete dette efter 1846. Denne pludselige Omvæltning i Opfattelsen af Afgrødernes Ernæring skyldtes dog ikke alene Liebig, men ligesaa meget Fransk- manden Boussingoult, en udmærket Videnskabsmand og prak- tisk anset Landmand, som i det væsentlige kom til det samme .Resultat som Liébig og uafhængigt af denne. Disse to Mænds Anskuelser om Afgrødernes Ernæring var ikke som Thaers en selvlavet Theori, men fremkom derimod ved en ved Forsøg og Erfaring grundig Undersøgelse af de virkelige Forhold, og hvad de saaledes videnskabeligt slog fast, aner- kjendes i Hovedtrækkene den Dag i Dag og har dannet og danner endnu det Grundlag, hvorpaa senere Videnskabsmænd har bygget videre. Liebig og Boussingoult er altsaa de rette Grundlæggere af Agerdyrkningskemien. — I det følgende skal i Korthed meddeles det vigtigste om Afgrødernes Ernæ- ring og Vækst paa Grundlag af Nutidens Viden derom. Afgrødernes Næringsmidler. Enhver Plante bestaar af organiske og uorganiske Bestanddele, hvoraf de.første gaar bort i luftformig Til- stand ved en fuldstændig Forbrænding, mens de sidste bliver tilbage som Aske eller Askebestanddele. Planterne indeholder en Mængde organiske Forbindelser, der dog alle kun bestaar af faa Grundstoffer, nemlig Kulstof, Brint, Ilt og Kvælstof, nogle af dem dog tillige af lidt Svovl, hvilket her iøvrigt kan lades ude af Betragtning. Af de 4 først nævnte Grundstoffer kan altsaa hele Plantens