Gødningslæren og Sædskiftet

45 ledes det sker. I Planterne ledsages Æggehviderne altid af Fosforsyre, og begge ophobes i Frøet under Modningen. Jo rigere Jorden er paa tilgængelig Fosforsyre, des mere optager Planterne deraf, og des mere Æggehvide vil der da ogsaa dannes i dem. Dette gjælder dog kun for det modne Straas og Grønafgrødernes Vedkommende, derimod ikke for Kjærnen eller Frøet. Overskud af Fosforsyre medfører, navnlig i varmt og tørt Vejr, at Afgrødens Blade visner, hvorved Væksten i sin Helhed følgelig hæmmes. Indtil de senere Aar har man troet, at Kis el sy ren i Planterne havde den Betydning, at den gav Straaet Stivhed, og at Lejesæd nærmest var en Følge af, at Jorden mang- lede tilstrækkelig Kiselsyre. Forsøg viser imidlertid, at Kiselsyren slet ikke spiller denne Rolle, ja at den end ikke er noget egentlig plantenærende Stof, men kun et Udfyld- ningsstof under Planternes Modning. Naar man nemlig lader Planter vokse i en Jordbund, som mangler Kiselsyre, kan de helt igjennem fuldt udvikles, men de modnes vanskeligt og uensartet. Findes der derimod Kiselsyre i Jorden, modnes de i rette Tid og ensartet, og dette forklares ved, at idet de vigtigste Stoffer under Modningen samles i Frøet fra hele Planten, maa Blade og Stængler have Er- statning derfor. Kiselsyren yder da denne Erstatning, hvorfor den ogsaa væsentlig kun optages under Planternes Modning. Det er altsaa ikke meget, vi endnu véd om de enkelte Næringsstoffers Indflydelse paa Afgrødernes Vækst, og endnu mindre véd vi om, hvor meget deraf vi helst maa byde dem. Der er ganske vist gjort en Del Forsøg i den Retning, men de har endnu ikke givet noget praktisk Resultat. Forsøg med Fosforsyre viser dog, at en forøget Tilførsel heraf baade fremmer Planternes Straa- og Frømængde, men forøges den ud over en vis Mængde, kommer Forøgelsen alene Frøet til gode, hvilket falder sammen med Erfaringen om, at fosfor- syreholdig Gødning især gavner Kjærnedannelsen. Det er allerede nævnt, at Afgrødernes Næringsmidler er Baser og Syrer med Undtagelse af Vand og Ilt. Kul- syren optages i fri Form, mens de øvrige Syrer og alle Baserne kun benyttes i Forbindelse med hverandre som Salte. Dette beror paa, at kun Kulsyren har saa svage