Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
ledes det sker. I Planterne ledsages Æggehviderne altid
af Fosforsyre, og begge ophobes i Frøet under Modningen.
Jo rigere Jorden er paa tilgængelig Fosforsyre, des mere
optager Planterne deraf, og des mere Æggehvide vil der da
ogsaa dannes i dem. Dette gjælder dog kun for det modne
Straas og Grønafgrødernes Vedkommende, derimod ikke for
Kjærnen eller Frøet. Overskud af Fosforsyre medfører,
navnlig i varmt og tørt Vejr, at Afgrødens Blade visner,
hvorved Væksten i sin Helhed følgelig hæmmes.
Indtil de senere Aar har man troet, at Kis el sy ren
i Planterne havde den Betydning, at den gav Straaet Stivhed,
og at Lejesæd nærmest var en Følge af, at Jorden mang-
lede tilstrækkelig Kiselsyre. Forsøg viser imidlertid, at
Kiselsyren slet ikke spiller denne Rolle, ja at den end ikke
er noget egentlig plantenærende Stof, men kun et Udfyld-
ningsstof under Planternes Modning. Naar man nemlig lader
Planter vokse i en Jordbund, som mangler Kiselsyre, kan
de helt igjennem fuldt udvikles, men de modnes vanskeligt
og uensartet. Findes der derimod Kiselsyre i Jorden,
modnes de i rette Tid og ensartet, og dette forklares ved,
at idet de vigtigste Stoffer under Modningen samles i
Frøet fra hele Planten, maa Blade og Stængler have Er-
statning derfor. Kiselsyren yder da denne Erstatning,
hvorfor den ogsaa væsentlig kun optages under Planternes
Modning.
Det er altsaa ikke meget, vi endnu véd om de enkelte
Næringsstoffers Indflydelse paa Afgrødernes Vækst, og endnu
mindre véd vi om, hvor meget deraf vi helst maa byde dem.
Der er ganske vist gjort en Del Forsøg i den Retning, men
de har endnu ikke givet noget praktisk Resultat. Forsøg
med Fosforsyre viser dog, at en forøget Tilførsel heraf baade
fremmer Planternes Straa- og Frømængde, men forøges den
ud over en vis Mængde, kommer Forøgelsen alene Frøet til
gode, hvilket falder sammen med Erfaringen om, at fosfor-
syreholdig Gødning især gavner Kjærnedannelsen.
Det er allerede nævnt, at Afgrødernes Næringsmidler
er Baser og Syrer med Undtagelse af Vand og Ilt. Kul-
syren optages i fri Form, mens de øvrige Syrer og alle
Baserne kun benyttes i Forbindelse med hverandre som
Salte. Dette beror paa, at kun Kulsyren har saa svage