Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
kemiske Egenskaber i fri Form, saa den uden Skade kan
benyttes, mens de øvrige Næringsmidler hver for sig paa
Grund af deres kraftige Egenskaber vilde virke som Gifte,
hvorimod de i Form af Salte, opløste i en vis Mængde
Vand, kan benyttes som Fødemidler. Saa vel i Jord som i
Gødning er Ammoniak saaledes gjærne i Forbindelse med
Kulsyre, Muldsyre eller Svovlsyre, Kaliet i Forening med
Klor, Svovlsyre eller Kiselsyre, Salpetersyre sammen med
Kalk eller Natron osv. — Man har ment, at det var lige-
gyldigt, i hvilke Forbindelser Afgrøderne forefandt deres
Næringsmidler, naar de blot var i tilgængelig Form, men
saaledes forholder det sig næppe, thi meget synes i at tyde
paa, at Næringsmidlerne i visse Forbindelser er værdifuldere
for Afgrøderne end i andre. Noget sikkert derom, som kan
have praktisk Betydning, kjendes dog ikke endnu.
Til Afgrødernes Vækstbetingelser hører ogsaa Varme
og Lys, hvilket bedst skjønnes deraf, at det egentlig kuner
om Sommeren, Væksten foregaar. De kemiske Omsætninger
i Planterne kan kun ske ved Tilførsel og Forbrug af en
betydelig Varmemængde, som bindes. For fuldt at kunne
udvikles og modnes kræver Afgrøderne en vis bestemt
Varmemængde, og dette er Grunden til, at de modnes tidlig
i en varm, noget tør Sommer, derimod sent i en kølig og
fugtig. — Lysets Indflydelse er om muligt endnu større end
Varmens. De fleste ved jo, hvorledes Stængelspirer vokser
op efter Lyset og med hvilken Kraft de da kan gjennem-
bryde haard, skorpet Jord eller endog bløde Stenaitei, og
hvorledes f. Eks. Kartoffelspirer i mørke Kjældere kan vokse
alenvis for endelig med deres Spidser at naa frem til Lyset.
Saa længe de vokser i Mørke, holder de sig blege og kan
ikke danne Bladgrønt; først under Lysets Paavirkning kan
dette Stof dannes og dermed Væksten i det hele taget fort-
sættes. Lyset har tillige Betydning for Plantens Form og
Bygning. Dette ses maaske tydeligst, naar en Afgrøde
vokser saa tæt, at Lyset ikke kan trænge stærkt ned imellem
den og paavirke dens Blade, thi da kan disse ikke omsætte
eller fordøje de Næringsstoffer, som findes deri, ikke danne