Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
46 kemiske Egenskaber i fri Form, saa den uden Skade kan benyttes, mens de øvrige Næringsmidler hver for sig paa Grund af deres kraftige Egenskaber vilde virke som Gifte, hvorimod de i Form af Salte, opløste i en vis Mængde Vand, kan benyttes som Fødemidler. Saa vel i Jord som i Gødning er Ammoniak saaledes gjærne i Forbindelse med Kulsyre, Muldsyre eller Svovlsyre, Kaliet i Forening med Klor, Svovlsyre eller Kiselsyre, Salpetersyre sammen med Kalk eller Natron osv. — Man har ment, at det var lige- gyldigt, i hvilke Forbindelser Afgrøderne forefandt deres Næringsmidler, naar de blot var i tilgængelig Form, men saaledes forholder det sig næppe, thi meget synes i at tyde paa, at Næringsmidlerne i visse Forbindelser er værdifuldere for Afgrøderne end i andre. Noget sikkert derom, som kan have praktisk Betydning, kjendes dog ikke endnu. Til Afgrødernes Vækstbetingelser hører ogsaa Varme og Lys, hvilket bedst skjønnes deraf, at det egentlig kuner om Sommeren, Væksten foregaar. De kemiske Omsætninger i Planterne kan kun ske ved Tilførsel og Forbrug af en betydelig Varmemængde, som bindes. For fuldt at kunne udvikles og modnes kræver Afgrøderne en vis bestemt Varmemængde, og dette er Grunden til, at de modnes tidlig i en varm, noget tør Sommer, derimod sent i en kølig og fugtig. — Lysets Indflydelse er om muligt endnu større end Varmens. De fleste ved jo, hvorledes Stængelspirer vokser op efter Lyset og med hvilken Kraft de da kan gjennem- bryde haard, skorpet Jord eller endog bløde Stenaitei, og hvorledes f. Eks. Kartoffelspirer i mørke Kjældere kan vokse alenvis for endelig med deres Spidser at naa frem til Lyset. Saa længe de vokser i Mørke, holder de sig blege og kan ikke danne Bladgrønt; først under Lysets Paavirkning kan dette Stof dannes og dermed Væksten i det hele taget fort- sættes. Lyset har tillige Betydning for Plantens Form og Bygning. Dette ses maaske tydeligst, naar en Afgrøde vokser saa tæt, at Lyset ikke kan trænge stærkt ned imellem den og paavirke dens Blade, thi da kan disse ikke omsætte eller fordøje de Næringsstoffer, som findes deri, ikke danne