Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
131 Vold, som optages hvert 4de til 5te Aar, og afgiver godt Brændsel. Diget oprenses da og Volden forhoies og forsynes med et nyt Vkndegjerde. I smukt at vinde eller flætte et saadant Hegn soger Lolliken sin Mester. „Især i Norre og Sonder Herred, hvor Egnen er mere skov- los, hersker Plantning af Piil paa alle Jordvoldene; men den holder Veiene fugtige, samler Fugle, tager Kraft af Nabo-Ageren, som der overskygges om Sommere» og holder Sneen paa om Vinteren og det tidlige Foraar." Det er især den canadiske Poppel, der nu bruges til Plantning paa Groftvoldene, og den vil formodentlig inden lang Tids Forlob ganske have fortrængt vore almindelige Piletræer, som ikke ere saa hurtkgvoxende, men give langt bedre Bed og varigere Gjerdsel. „Plantningen af canadiske Poppeler, som her i daglig Tale benævnes Graapiil, drives overalt med stor Iver; Bygningerne give sig i Fra- stand gjerne tilkjende ved den stærke Omplantning af disse Træer, der meget tjene til Beskyttelse for Tagene og Leervæggene mod Negn og Storm; ogsaa Beiette blive, til Skade for disse, mange Steder givne en Rad Pilt i Udkanten mod Diget, som hvert 4de eller 5te Aar afstyneL Forovrigt er det tvivlsomt, om Fordelen af henne. Plantning er saa ftor, som Bonden synes at antage, thi vel giver den ham forst den fornødne Hegning og siden meget Brænde, men den foranlediger ogsaa at en halv Ager paa hver Side af Digerne frembære saare ringe og lidet Korn. Har en Bonde nu sin Jordlod inddeelt i 10 smaa Marker, hver paa 5 Tdr. Land, alle adskilte med levende Hegn af fornævnte Beskaffenhed, er det aarlige Tab paa hans Kornmarker ikke ubetydeligt, deels med dertil udkrævende Jord, deels med den ringere Afgrøde paa de nærmeste Agre, og endelig og ved den Mangel paa Luft og Sol, som herved foraarsages paa disse smaa, iovrigt smukke, indhegnede Marker. En anden deraf flydende Omstændighed er ogsaa den, at Bonden aldrig holder sine Kreaturer toirede, men lader dem lose i de indhegnede Marker, som utvivlsomt er til Tab."*) Denne sidste Omstændighed vil i deres Dine, som anbefale den lose Drift med Kvæget, neppe blive anseet for en Feil, *) Kammerraad wtlhjelm. 9*