Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
Vold, som optages hvert 4de til 5te Aar, og afgiver godt Brændsel.
Diget oprenses da og Volden forhoies og forsynes med et nyt
Vkndegjerde. I smukt at vinde eller flætte et saadant Hegn soger
Lolliken sin Mester.
„Især i Norre og Sonder Herred, hvor Egnen er mere skov-
los, hersker Plantning af Piil paa alle Jordvoldene; men den holder
Veiene fugtige, samler Fugle, tager Kraft af Nabo-Ageren, som
der overskygges om Sommere» og holder Sneen paa om Vinteren
og det tidlige Foraar."
Det er især den canadiske Poppel, der nu bruges til Plantning
paa Groftvoldene, og den vil formodentlig inden lang Tids Forlob
ganske have fortrængt vore almindelige Piletræer, som ikke ere saa
hurtkgvoxende, men give langt bedre Bed og varigere Gjerdsel.
„Plantningen af canadiske Poppeler, som her i daglig Tale benævnes
Graapiil, drives overalt med stor Iver; Bygningerne give sig i Fra-
stand gjerne tilkjende ved den stærke Omplantning af disse Træer,
der meget tjene til Beskyttelse for Tagene og Leervæggene mod Negn
og Storm; ogsaa Beiette blive, til Skade for disse, mange Steder
givne en Rad Pilt i Udkanten mod Diget, som hvert 4de eller
5te Aar afstyneL Forovrigt er det tvivlsomt, om Fordelen af henne.
Plantning er saa ftor, som Bonden synes at antage, thi vel giver
den ham forst den fornødne Hegning og siden meget Brænde, men
den foranlediger ogsaa at en halv Ager paa hver Side af Digerne
frembære saare ringe og lidet Korn. Har en Bonde nu sin Jordlod
inddeelt i 10 smaa Marker, hver paa 5 Tdr. Land, alle adskilte med
levende Hegn af fornævnte Beskaffenhed, er det aarlige Tab paa hans
Kornmarker ikke ubetydeligt, deels med dertil udkrævende Jord, deels
med den ringere Afgrøde paa de nærmeste Agre, og endelig og ved
den Mangel paa Luft og Sol, som herved foraarsages paa disse
smaa, iovrigt smukke, indhegnede Marker. En anden deraf flydende
Omstændighed er ogsaa den, at Bonden aldrig holder sine Kreaturer
toirede, men lader dem lose i de indhegnede Marker, som utvivlsomt
er til Tab."*) Denne sidste Omstændighed vil i deres Dine, som
anbefale den lose Drift med Kvæget, neppe blive anseet for en Feil,
*) Kammerraad wtlhjelm.
9*