Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

132 men snarere for en af de betydeligste Fordele ved disse Indhegninger. Det synes iovrkgt, at Landets oplyste Landmænd ere af den Mening, at der hegnes altfor stærkt, og at dette paa flere Maader bliver til Skade for Kornavlen paa de mindre Lodder; saa ogsaa i denne Henseende viser sig de ftorre Avlsgaarde som de fordelagtigere. 18. Kvaegavl* **) Meierier. Lolland intet Græsland er, og Kornavlen er det, som skal ernære Landmanden, har Kvægavlen hidtil ei været skjenket den Opmærksomhed, som den viftnok fortjener/") Kvægracen er liden af Væxt, og, siger afg. Justitsraad Ehrenreich, efter dens Byg- ning ikke skikket til Fedekvæg; derimod mener Forpagter Fibiger, at den egenlig er mere skikket til Fede- end Malkekvæg. I ingen Henseende har den hidtil erhvervet sig nogen hoi Rang. Efter en Slagters Opgivende er den almindelige Vægt af Landets egen Race i Slagtestand: en 4-aarig Tyr 22 til 21 Lpd. (Tællen 24 Pd.); en 3-aarkg Kvie omtrent 14 Lpd. (Tællen 24 Pd.); en Koe 16 Lpd. (Tællen 32 Pd.) Den udmærker sig altsaa ikke ved Størrelse; men kunde derfor gjerne være godt Slagtekvæg. Som Malkekvæg er det temmelig godt;"") melkerig er den just ikke; thi hos Bonden kan knap regnes 6 Potter Melk om Dagen af en Koe i den bedste Græsningstid, heUerikke kan Melken ansees som meget seed, da 20 Koer i Juni Manned gave i Gjennemsnit omtrent 8 Potter hver om Dagen — altsaa c. 160 Potter — hvoraf kjernedes 8 til 10 Pd. ©mør, som er 16 til 20 Potter Melk til hvert Pund <5møc.***) *) Provst Rofod-Ancher. **) Jnspecteur Møller. *■“•') Sognefoged Hans Mikkelsen i Abildtorpe.