Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Disse Koer vare godt vinterfodrede med Hoe, Avner og noget Korn.
Indtægten af en Koe paa Herregaardene, hvor der ikke fodres med
Korn, regnes til 60—70 Pd. Smor og 32—48 Pd. Ost om Aaret;
paa Berritsgaard, der har en Besætning af 160 Koer, kan om
Sommeren sælges 100 Fjerdinger Smor, eller 35 Pd. af Koen.
I Penge - Indtægt regnes 12 Rbd. Netto af hver Koe om Aaret.
Huusmændene have her som allevegne den største Indtægt af Koerne;
„der gives Huusmoend, der have 1 Pd. Smor om Dagen af een
Koe."*) Skulde denne Angivelse maaskee end være lidt ve) hoi,
viser den dog, at det ikke er Kvægracen der er Skyld i den ringe
Indtægt, der haves af Koerne; men at Feilen ligger i Behandlingen.
Bonderne have kun en meget ringe Indtægt af deres Koer; Mange
kunne neppe forsyne sig selv med Smor, og Ost kjobes stadig paa
Herregaardene. De der kunne afsætte noget Smor faae det
almindeligviis betalt 25 pCt. ringere end Herregaardene, paa Grund
as dets flette Beskaffenhed.**) Melken opsættes hos de Fleste endnu
under Loftet i Stuen; Enkelte have dog nu begyndt at indrette
Melkestuer. Der holdes endnu kun et meget ringe Antal Koer i
Forhold til Hartkorn og Areal; paa en Gaard, 5—8 Tdr. Hartkorn
med 30—40 Tdr. Land, holdes fra 4 til 6 Koer, hvor der haves
Saltninger holdes paa 60—70 Tdr. Land 10—12 Stkr. Dette
bliver omtrent i Gjennemsnit 1 Koe paa 7 Tdr. Land; men desuden
har hver Gaard 2—3 Unghoveder. „Kvægholdet er meget ulige
alt eftersom Jorderne kunne benyttes til Ploieland eller ei, da man
i forste Fald foretrækker at besaae en uforholdsmæssig Deel deraf
og ikkun bevarer lidet til Groestting. I Almindelighed have Alle en
Klovermark til Slæt, men Udbyttet heraf gives til Hestene for at
bespare Korn, og ikkun naar man har Engsloet strækker Hoet til
Kvæget, som ellers maa behjcelpe sig med Halm og Avner, hvoraf
man ogsaa oftest finder det magert paa Stalden.""*) Koerne
kælve forste Gang naar de ere 3 Aar gamle, og Kalve tillægges blot
for at erstatte Afgangen; Fedekalve opfedes derimod sjelden, da det
*) Sognefoged Hans Mikkelsen.
**) Forpagter Fibiger.
*w) Kammerraad Wilhelm.