Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
133 Disse Koer vare godt vinterfodrede med Hoe, Avner og noget Korn. Indtægten af en Koe paa Herregaardene, hvor der ikke fodres med Korn, regnes til 60—70 Pd. Smor og 32—48 Pd. Ost om Aaret; paa Berritsgaard, der har en Besætning af 160 Koer, kan om Sommeren sælges 100 Fjerdinger Smor, eller 35 Pd. af Koen. I Penge - Indtægt regnes 12 Rbd. Netto af hver Koe om Aaret. Huusmændene have her som allevegne den største Indtægt af Koerne; „der gives Huusmoend, der have 1 Pd. Smor om Dagen af een Koe."*) Skulde denne Angivelse maaskee end være lidt ve) hoi, viser den dog, at det ikke er Kvægracen der er Skyld i den ringe Indtægt, der haves af Koerne; men at Feilen ligger i Behandlingen. Bonderne have kun en meget ringe Indtægt af deres Koer; Mange kunne neppe forsyne sig selv med Smor, og Ost kjobes stadig paa Herregaardene. De der kunne afsætte noget Smor faae det almindeligviis betalt 25 pCt. ringere end Herregaardene, paa Grund as dets flette Beskaffenhed.**) Melken opsættes hos de Fleste endnu under Loftet i Stuen; Enkelte have dog nu begyndt at indrette Melkestuer. Der holdes endnu kun et meget ringe Antal Koer i Forhold til Hartkorn og Areal; paa en Gaard, 5—8 Tdr. Hartkorn med 30—40 Tdr. Land, holdes fra 4 til 6 Koer, hvor der haves Saltninger holdes paa 60—70 Tdr. Land 10—12 Stkr. Dette bliver omtrent i Gjennemsnit 1 Koe paa 7 Tdr. Land; men desuden har hver Gaard 2—3 Unghoveder. „Kvægholdet er meget ulige alt eftersom Jorderne kunne benyttes til Ploieland eller ei, da man i forste Fald foretrækker at besaae en uforholdsmæssig Deel deraf og ikkun bevarer lidet til Groestting. I Almindelighed have Alle en Klovermark til Slæt, men Udbyttet heraf gives til Hestene for at bespare Korn, og ikkun naar man har Engsloet strækker Hoet til Kvæget, som ellers maa behjcelpe sig med Halm og Avner, hvoraf man ogsaa oftest finder det magert paa Stalden.""*) Koerne kælve forste Gang naar de ere 3 Aar gamle, og Kalve tillægges blot for at erstatte Afgangen; Fedekalve opfedes derimod sjelden, da det *) Sognefoged Hans Mikkelsen. **) Forpagter Fibiger. *w) Kammerraad Wilhelm.