Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
135 Saaledes skildredes Forholdene for 20 Aar siden, og meget have de ikke forandret sig til det Bedre paa den Kant af Landet;- thi, siger Kammerraad Frederiksen, „det af Ehrenreich meddeelte Svar erkjendes endnu overhovedet. Bouden holder sit Kvæg slet og anseer Kvægavl som en Bisag. Kvæget er smaat, græsses og fodres slet. Det bringes til Tyr i andet eller tredie Aar, efter Størrelsen. Kalvene opdrættes maadeligt og Koerne fodres ringe. Kloverhoet Bonden avler anvendes gjerne til Hestene for at spare paa Korn- fodringen, og Hestene blive ogsaa om Sommeren tildeelte det bedste Græs, faa Bonden har kun sjelden meer end fornødent Melk og Smor til Huusholdningen. Ost kjobes fra Herregaardene. Det er endnu uafgjort hvilken Kvægrace der er den bedste. Paa Hoved- gaardene ere saavel Tyroler, Verner, Engelske som Holsteenske Racer provede, deels constante, deels blandet med indenlandsk Race; men igjen forkastet. Man synes i den senere Tid at være tilboielig til at arlsee Jydsk Kvæg som det mest skikkede til Forædling af Landets Race. Erfarenhed maa endnu afgjore, om ikke den indenlandske Race er at foretrække, naar Opdrættet skeer med vedborlkg Valg og Omhue, og Kvæget fodres og græsses bedre end hidtil.*) I de sidste Aar synes man paa Hovedgaardene at vise mere Opmærksomhed for Kvægavlen i det man troer at være kommen til Overbeviisuing om, at det vil kunne lonne sig at offre Korn og andet Kraflfoder for Kvæget." Skjondt Fremgangen, som sagt, ikke tydelig har viist sig endnu med Hensyn ril Kvægavlen, seer man dog at det forste Skridt er gjort ved at Opmærksomheden er heilvendr paa den, og man er kommen til den Overbeviisning, at det kunde lonne sig at behandle Kvæget bedre en hidtil. Dette gjældec vel meest om de storre Gaardes Besiddere; men det er ogsaa af dem Forbedringen i de fleste Retninger med Foie kunne ventes; og de virkelige Forbedringer, *) Mange, siger Forvalter Lützen, have den Overbeviisning, at anvendtes der mere paa Opdrættet og den som Koe derefter sodredes som i andre Provindser vilde den give et dertil svarende Udbytte; og at den er bedst vandt til Iordbunden og Landets Beskaffenhed, som ei giver nogen overflødig Græsning. Dette er formodenlig Grunden, hvorfor man i Almindelighed holder sig til denne Race.