Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Tfvttcc og Band; Kl. 8 >^)vedehalm. Raar >s)oet er opbrugt, gives
i Steden for det, Hvedehakkelse med skraaet Byg eller Afharpning
af Hvede, 1 Pd. til hver Koe om Dagen, og da gives Byghalm i
Steden for Hvedehalm Morgen og Asten.
Uagtet Meierierne paa Lolland, i Almindelighed ikke indtage
nogen hoi Plads i Landvæsenet, findes der dog herfra Undtagelse
især med Meieriet paa Aalftrup Gaard, under Grevskabet Christians-
sæde. Ved Grev Einar Reventlows velvillige Meddelelser see vi
os i Stand til at give en oplysende Beskrivelse af dette fortrinlige
Meierie.
Aalstnrp har et Areal af 420 Tdr. Land Agerjord, Eng
mangler aldeles, og drives uden Hoveri, hvorfor der i Alt holdes
en Hestebesætning af 28 Heste. Ved Grev Einar Reventlows
Tiltrædelse af denne Gaard bestod Hollænderiet af 50 Malkekoer og
2 Tyre; denne Besætning er nu foroget til 110 Koer og 2 Tyre;
men dette Antal agtes i Lobet af nogle faa Aar endnu at forøges
med 10 Stkr. Koer. Kvægracen bestaaer af udsøgt Lollandsk blandet
med Engelsk og Angelsk Kvæg, hvilket sidste foretrækkes fremfor det
Iydske, der for en stor Deel mere er skikket til Slagte- end Malke-
kvæg. Ogsaa i Holsteen soges det Angelske Kvæg fortrinlig til
Indskud i de bedre Meierier. Afgangen af Koerne, der paa faa
Undtagelser nær, erstattes ved eget Tillæg, belobec sig til af Be-
sætningen , eller 11—12 Stkr. aarlkg. Tillægskalvene tages af de
Koer, der ved prøve — som senere omtales —■ have viist sig som
de fortrinligste, ikke blot med Hensyn til Mængden, men fornemmelig
til Smorret de yde, og vælges blandt dem, der ere kælvede senest i
Februar Manned, og foretrækkes de tidligere kælvede for de sildigere,
da Kalvene ere bestemte at bringes til Tyren som Aarskvier i
Slutningen af Juli Maaued, saa at de forste Gang kælve i Mai
Maaned, da de omtrent ere 2\ Aar gamle. Det vilde falde for
kostbart, naar man ved eget Opdræt, erstatter Afgangen, at lade
Kalvene blive et Aar ældre, da man derved nodsagedes til at holde
næsten ligesaa mange Malkekoer færre. Det er imidlertid en Selv-
følge at Kalvene holdes godt, dog behove de kun at erholde Koens
Melk i faa Dage, derefter kunne de godt noies med afskummet
Melk eller Kjernemelk, der dog maa varmes, og gives dem 2 Gange