Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
138 Tfvttcc og Band; Kl. 8 >^)vedehalm. Raar >s)oet er opbrugt, gives i Steden for det, Hvedehakkelse med skraaet Byg eller Afharpning af Hvede, 1 Pd. til hver Koe om Dagen, og da gives Byghalm i Steden for Hvedehalm Morgen og Asten. Uagtet Meierierne paa Lolland, i Almindelighed ikke indtage nogen hoi Plads i Landvæsenet, findes der dog herfra Undtagelse især med Meieriet paa Aalftrup Gaard, under Grevskabet Christians- sæde. Ved Grev Einar Reventlows velvillige Meddelelser see vi os i Stand til at give en oplysende Beskrivelse af dette fortrinlige Meierie. Aalstnrp har et Areal af 420 Tdr. Land Agerjord, Eng mangler aldeles, og drives uden Hoveri, hvorfor der i Alt holdes en Hestebesætning af 28 Heste. Ved Grev Einar Reventlows Tiltrædelse af denne Gaard bestod Hollænderiet af 50 Malkekoer og 2 Tyre; denne Besætning er nu foroget til 110 Koer og 2 Tyre; men dette Antal agtes i Lobet af nogle faa Aar endnu at forøges med 10 Stkr. Koer. Kvægracen bestaaer af udsøgt Lollandsk blandet med Engelsk og Angelsk Kvæg, hvilket sidste foretrækkes fremfor det Iydske, der for en stor Deel mere er skikket til Slagte- end Malke- kvæg. Ogsaa i Holsteen soges det Angelske Kvæg fortrinlig til Indskud i de bedre Meierier. Afgangen af Koerne, der paa faa Undtagelser nær, erstattes ved eget Tillæg, belobec sig til af Be- sætningen , eller 11—12 Stkr. aarlkg. Tillægskalvene tages af de Koer, der ved prøve — som senere omtales —■ have viist sig som de fortrinligste, ikke blot med Hensyn til Mængden, men fornemmelig til Smorret de yde, og vælges blandt dem, der ere kælvede senest i Februar Manned, og foretrækkes de tidligere kælvede for de sildigere, da Kalvene ere bestemte at bringes til Tyren som Aarskvier i Slutningen af Juli Maaued, saa at de forste Gang kælve i Mai Maaned, da de omtrent ere 2\ Aar gamle. Det vilde falde for kostbart, naar man ved eget Opdræt, erstatter Afgangen, at lade Kalvene blive et Aar ældre, da man derved nodsagedes til at holde næsten ligesaa mange Malkekoer færre. Det er imidlertid en Selv- følge at Kalvene holdes godt, dog behove de kun at erholde Koens Melk i faa Dage, derefter kunne de godt noies med afskummet Melk eller Kjernemelk, der dog maa varmes, og gives dem 2 Gange