Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
daglig saameget de kunne drikke. Karrene, hvoraf de drikke, maae
ofte vastes, for at Melken ikke stal blive syrlig. Naar Kalvene ere
2 Maaneder gamle, begynde de at faae noget Hoe, og de fravcrnnes
ganske fra Melken i Juni eller Juli Maaned, efter deres Alder.
De erholde da ikkun Grøntfoder med Tilgift af noget Hoe, for at
styrke Fordoielsen. Paa denne Maade holdes de Sommeren over
paa Stald. Den paafolgettde Vinter fodres de ligesom det ovrkge
Hollænders, paa det nær at de kun erholde omtrent det Halve Korn
mod Malkekoerne, eller omtrent Td. hver.
Det er ikke blot de Koer, der bruges til Tillæg, som kælve om
Vinteren, den tidligste Kælving formenes i det Hele taget at være
den fordeelagtigste, forudsat at Koerne fodres derefter og at de er-
holde den fornodne Kjærne. „Det er derfor, siger den ædle Greve,
efter min Formening onfieligst, at Koelvingen skeer i December,
Januar og Februar Maaneder, senest i Marts; og vil den tidligere
Kælving være i samme Forhold at foretrække, som man fodrer
stærkere, og navnlig uden Tab for Sommer- og Mvresmorret."
Det er ovenfor antydet, at Kalvene tillægges efter de Koer, som
ved Prove ere befundne at være de bedste; denne Prove indskrænker
sig ikke til de Koer, der ansees for de bedste, men udstrækker sig til
den hele Besætning, og dette er ogsaa iiodvendigt for at komme til
et afgjorende Resultat. Saa enige vel alle Landmænd maae være
om det Dnskelige i at kunne tillægge Kalvene udelukkende efter deres
virkelig bedste Hollænderikoer, er det dog sjelden der ved Valget kan
tages Hensyn til andet end til den omtrentlige største Mængde
Melk, enkelte Koer give; Beskaffenheden af denne Melk kommer der-
imod næsten aldrig i Betragttting, og det er dog fornemmelig den
det kommer an paa ved alle de Hollænderker, der ikke afsætte Melken
i raa Tilstand. Aarsagen hertil er vel blandt de mere driftige Land-
mænd den, at de foreslaaede Melkeprove - Methoder ere altfor vidt-
løftige, ofte uoverkommelige, især ved de storre Meierker. Det er
derfor dobbelt interessant at see deil Fremgangsmaade Grev E. ^event-
low benytter for at lære sine Koers Beskasfetthed at kjende, og denne
anføres derfor ordlydende.
„For at bedømme Koernes Godhed, og for derefter at kunne
udskyde de Rittgeste af Hollænderiet, ligesom vcrlge de Bedste til at