Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
139 daglig saameget de kunne drikke. Karrene, hvoraf de drikke, maae ofte vastes, for at Melken ikke stal blive syrlig. Naar Kalvene ere 2 Maaneder gamle, begynde de at faae noget Hoe, og de fravcrnnes ganske fra Melken i Juni eller Juli Maaned, efter deres Alder. De erholde da ikkun Grøntfoder med Tilgift af noget Hoe, for at styrke Fordoielsen. Paa denne Maade holdes de Sommeren over paa Stald. Den paafolgettde Vinter fodres de ligesom det ovrkge Hollænders, paa det nær at de kun erholde omtrent det Halve Korn mod Malkekoerne, eller omtrent Td. hver. Det er ikke blot de Koer, der bruges til Tillæg, som kælve om Vinteren, den tidligste Kælving formenes i det Hele taget at være den fordeelagtigste, forudsat at Koerne fodres derefter og at de er- holde den fornodne Kjærne. „Det er derfor, siger den ædle Greve, efter min Formening onfieligst, at Koelvingen skeer i December, Januar og Februar Maaneder, senest i Marts; og vil den tidligere Kælving være i samme Forhold at foretrække, som man fodrer stærkere, og navnlig uden Tab for Sommer- og Mvresmorret." Det er ovenfor antydet, at Kalvene tillægges efter de Koer, som ved Prove ere befundne at være de bedste; denne Prove indskrænker sig ikke til de Koer, der ansees for de bedste, men udstrækker sig til den hele Besætning, og dette er ogsaa iiodvendigt for at komme til et afgjorende Resultat. Saa enige vel alle Landmænd maae være om det Dnskelige i at kunne tillægge Kalvene udelukkende efter deres virkelig bedste Hollænderikoer, er det dog sjelden der ved Valget kan tages Hensyn til andet end til den omtrentlige største Mængde Melk, enkelte Koer give; Beskaffenheden af denne Melk kommer der- imod næsten aldrig i Betragttting, og det er dog fornemmelig den det kommer an paa ved alle de Hollænderker, der ikke afsætte Melken i raa Tilstand. Aarsagen hertil er vel blandt de mere driftige Land- mænd den, at de foreslaaede Melkeprove - Methoder ere altfor vidt- løftige, ofte uoverkommelige, især ved de storre Meierker. Det er derfor dobbelt interessant at see deil Fremgangsmaade Grev E. ^event- low benytter for at lære sine Koers Beskasfetthed at kjende, og denne anføres derfor ordlydende. „For at bedømme Koernes Godhed, og for derefter at kunne udskyde de Rittgeste af Hollænderiet, ligesom vcrlge de Bedste til at