Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

312 i Alt 2 Rbd. 4 Mk. 11 Sk., samt Valle til Svinene; hvorimod der kommer til Udgift: Loden, Salt, Brændsel og to Maaneders Rente af 2 Rbd. 3 Mk. 10 Sk. eller 3 Nbd. 12 Sk. Omkost- ningerne ved Arbeidslonnen vil derimod ved Ostlavningen ikke være ftorre, og neppe fra stor, som ved at holde et Merineffe til at ud- maale Melken potteviks hele Dagen. Kan man antage, at VKlen betaler de nævnte Omkostninger ved Ostlavningen, har man paa 100 Potter Melk, ad 2\ Sk. Potten, 30 Sk. mere ved at anvende dem til Ost, men derimod 20 Sk. mindre, naar man (arter 3 for hver Pot Sodmelk. Efter denne Beregning skulde der ikke være saa ffoc Fordeel, som man almindeligviis antager, ved at sælge Melken i raa Tilstand. Af de faa indkomne Beretninger omtaler Justktsraad Friis omstændelkgst denne Gjenstand, men giver just heller ikke herom nogen synderlig fordeelagtig Skildring, „Med Kvægavlen er det hos Bondestanden i Almindelighed saare maadelig beveildt, baade med Hensytt til Antal af Hoveder og Race, og naar undtages det Classenske Fideicommksses Godser beiober Antallet af Kvægs-Hoveder sig almittdeligviis her paa Falster ikkun omtrent til eet Hoved pr. Td. Hartkorn; derimod holdes flere Heste og Faar. Dertil kommer endnu, at de Racer, som haves, ere meget slette, smaae og med skjceve, spatfulde Been. Aarsagen til det ringe Kvæghold imod Hestene man fornemmelig hidrore derfra, at da alt Jordsmon bringes under Plougen, og man fordum flet ikke lagde sig efter Klover eller andre Græsarter, og den store, plumpe falsterske Ploug ei kunde trækkes uden af 4 ja 6 Heste, efter Jordens Beskaffenhed og AarS- tideil, maatte man absolut skaffe Fode til disse og desaarsag for- somme Kvæget, der desuden ved den Sultfode, som gaves baade Sommer og Vinter, udartede og blev Aar for Aar ringere. Bel kan det antages, at Kvæget hos Bondestanden nu er bedre og bedre holdt end fordum, men det er desuagtet afgjort, at der langtfra ikke offres Kvægavlen den Opmærksomhed, som den fortjener. Der gives Eiendoms-Bonder, som endnu aarlig maae ksobe Smoc isteden for at afsætte. Vel gives der enkelte Steder, hvor Kvægholdet er storre paa Grund af locale Omstændigheder, nemlig Græsninger, som ikke kunne drages under Plougen f. Ex. paa Vowe-Land, hvor