Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

172 Næringsmidler (sundhedsfarlige). Det er da fortrinsvis Bændel- og Blæreorme, der have stor hygiejnisk Betydning, og af disse bør nævnes: Den almindelige Bændel orm (Tænia solium) og den dertil hørende Tinte (i Svinekødet), den stribede Bændelorm (Tænia medio canellata) og den dertil hørende Tinte (i Oxekødet), og ende- lig den brede Bændelorm (Botrio cephalus latus), der dog langtfra har saa stor en Udbredelse som de to førstnævnte. Man antog tidligere, at de i den menneskelige Tarmkanal levende Indvoldsorme opstode af sig selv, ved den saakaldte generatio æquivoca. 1 1852 efter- viste en tysk Læge, Kückenmeister, at den i Svinekød forekommende Tinte i den menneskelige Tarmkanal udviklede sig til Bændelorm. Han lod nemlig en dødsdømt Forbryder nyde Svinetinter sammen med anden Føde; efter Henrettelsen fandtes Tinterne for- vandlede til Bændelorme. Naar Tinten alts aa kommer levende ned i Menneskets Tarm- kanal, udvikler den sig til Bændelorm, idet dens Hoved hefter sig fast til Tarmvæggen, dens Blære løsner sig og falder af; men i dens Sted frem- voxe baandformige Led, hvis Antal kan naa op til flere Hundrede. Naar disse Led have naat en vis Modenhed, fyldes de med Æg, løsnes og udtømmes med Tarmindholdet. Ethvert Menneske, der lider af Bændelorm, ud- tømmer saaledes Tid efter anden modne, d. v. s. med befrugtede Æg forsynede Bændelormeled. Svinet, der end ikke forsmaar menneskelige Exkrementer, indfører paa den Maade de befrugtede Æg i sin Tarmkanal. De af Æggene fremkomne Smaadyr gennembore Tarmkanalens Vægge, udbrede sig derfra til alle Legemets Dele og hefte sig fast paa et eller