Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

190 Næringsmidler (Bælgfrugter. Kartofler). disse referere sig til en anden Skimmelsvamp end den nævnte. De saakaldte Blodpletter paa Brødet, der i de katholske Lande af og til have givet et velkomment Stof til Overtroens Udbredelse, frembringes af en Skimmelsvamp: Micrococcus prodigiosus, der har en rødlig Farve. For at gøre Brødet holdbart bages det som Tve- bak (Biscuit), der, opbevaret paa et tørt Sted, kan holde sig meget længe, og er uundværligt paa læn- gere Sørejser, i Krig o. s. v. Bælgfrugter: Ærter, Lindser og Bønner have paa Grund af deres store Æggehviddeholdighed (20 —22 °/0) en betydelig Næringsværdi. De nydes bedst i Forbindelse med Fedtstoffer. Ærtepølser spillede en betydelig Rolle som Soldaternes Næringsmiddel i den sidste tysk-franske Krig. Let fordøjelige ere de ikke. Kartofler staa i Næringsværdi mellem Grøn- sager (Gemyse) og Korn. De indeholde nemlig 70 —80% Vand, 1—2 °/o Æggehvide og 13—24 °/0 Sti- velse. Den sunde, modne, melede Kartoffel er let fordøjelig. Som Hovednæringsmiddel er Kartoflen ikke tjenlig, dertil indeholder den for meget Vand og for faa nærende Bestanddele. Paa Grund af den Mængde, der skal nydes for at kunne tilfredsstille Ernæringens Krav, besværes Fordøjelsen. Følgerne »f denne uhensigtsmæssige Ernæring spores tydelig hos de Folk, hvis Næring hovedsagelig bestaar af Kartofler. Nydelse af umodne Kartofler besværer For- døjelsen. Frosne Kartofler have en sødlig Smag, fordi nogen Stivelse er bleven forandret til Sukker. Stivelsekornenes Cellehinde er ved Vandets Frysning