Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Næringsmidler (Kartofler. Grønsager. Frugter). 191 til Is bleven sprængt, hvorfor disse Kartofler miste deres Spireevne og let fordærves. Efter at være op- tøede bør de ufortøvet benyttes, da de hurtig gaa i Forraadnelse. Kartoflen angribes af mange Slags Sygdomme, hvoraf den almindeligste er den, der foraarsages af en Svamp: Perenospora infestans. Nogen egenlig for Sundheden skadelig Virkning af disse forskellige Kartoffelsygdomme har man ikke iagttaget; men de gøre Kartoflen mere eller mindre uspiselig og foraarsage et i national-økonomisk Hen- seende betydeligt Tab af Næringsstof, der i enkelte Lande (Irland f. Ex.) endog har ført til Hungersnød. Den bedste Tilberedningsmaade af Kartofler er at dampkoge dem; ved at skrælle og derefter koge dem tabe de baade i Næringsværdi og Velsmag (de miste Æggehvidestof, Salte og Extraktivstoffe?). Tabet er mindre, naar de koges med Skallen. Kartofler ere ligesom andre friske Grønsager gode Forebyggelsesmidler mod Skørbug. Grønsager og Frugter ere meget vandholdige og fattige, paa de egenlige Næringsstoffer: Ægge- hvide, Stivelse og Fedt. Enkelte Frugtsorter inde- holde dog meget Sukker f. Ex. Vindruer omtr. 14 °/0, Kirsebær 10 °/0, Jordbær 6 °/0, Pærer 8 %. Valnødder og Hasselnødder indeholde kun lidt Vand, omtr. 4 %, men 15—16 °/o Æggehvide og 63—66 °/o Fedt, og have altsaa en betydelig Næringsværdi. Det er imidlertid ikke som Næringsmiddel, at Grønsager og Frugter have nogen videre Betydning, men det er deres Indhold af vegetabilske Salte, Sukker, frie Plantesyrer og aromatisk-ætheriske Stoffer, der tiltale vor Smag og blandede med vore Spiser gøre dem lettere fordøjelige og smagfuldere.