Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
Nydelsesmidler (01).
—1 %) ingenlunde er et ligegyldigt Stof, og især ikke
den i Handelen almindelig forekommende, der er
forurenet med forskellige Syrer (Myresyre, Oxalsyre,
Smørsyre o. s. v.)
ØUets Past e ur i s er in g er en rationel Beva-
ringsmaade, der bestaar i at udelukke alle for
Ølbrygningen skadelige Mikroorganismer, dels ved at
holde Gæren fri for disse, dels ved at dræbe de i
Urten indeholdte (ved en forhøjet Temperatur) og
senere sørge for at sætte den under Betingelser,
der forhindre de i Luften indeholdte Kims Optagelse.
Tilsætning af Borpræparater og Salicylsyre
for at bevare Øllet er utilstedelig.
01 , der er blevet surt, søger man at for-
bedre ved Tilsætning af Soda eller Potaske. En
ringe Mængde af disse Substanser er uskadelig og
kan anvendes ved Begyndelsen af Syredannelsen; er
Øllet blevet stærkt surt, hjælpe disse Midler ikke,
da de betage Øllet dets Smag, naar de anvendes i
tilstrækkelig Mængde. Som tidligere anført, inde-
holder alt 01 nogen fri Syre, men i meget ringe
Mængde.
De Fordringer, man kan stille til ægte, sundt
01, ere efter det foregaaende følgende:
3) Stofferne maa være Bygmalt, Humle, Gær og
Vand.
4) Alle andre Tilsætninger til Øllet, der have til
Hensigt at tjene som Surrogater for de nævnte Be-
standdele, til Farvning, Formindskelse af Syren eller
Forøgelse af Holdbarheden, ere utilstedelige.
5) Øllet skal have gennemgaaet de forskellige
Gæringsstadier paa normal Maade, og Eddikegæring
maa ikke have fundet Sted.
6) Det maa være fuldkomment frit for metalliske
Iblandinger. Disse kunne have deres Oprindelse