Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
206 Nydelsesmidler (01. Vin). dog næppe større end omtrent % (Dr. Jacobsen, Gl. Carlsberg). Overgæret 01 indeholder i det højeste 2 % Alkohol (Dobbelt 01). Da Brændevin indeholder fra 30—50 °/0 Alkohol, maa man altsaa nyde fra ti til sexten Gange mere Bayersk 01 for at konsumere den samme Alkohol- mængde — en Udtalelse, der dog ikke skal indeholde en Anbefaling til en overdreven Nydelse af Bayersk 01. Vin. Særdeles mange Vinsorters forskellige Udseende, Smag, Lugt og Farve skyldes nærmest de overvættes mange forskellige Sorter Vindruer, hvoraf Vinen tilberedes. I Luxembourg Haven dyr kes ikke mindre end 1400 Varieteter deraf. Stedet, hvor Vinen gror, de klimatiske Forhold, Druens Modenhedsgrad og den hele Behandling af Vinen fra først til sidst have ligeledes den største Indflydelse paa dens Egenskaber. Vinens Farve skyldes Skallen og Kærnen (den egenlige Druesaft er farveløs), Saften indeholder Sukker (fra 12—30 %) og organiske Syrer (især vin- sure Salte); Kærnerne indeholde, foruden Farvestof, Garvesyre og en fed Olie, hvis Syre har Betydning for Dannelsen af Vinens „Bouquet“; Drueklasens Stilke afgive Garvestof og Cellulose1). Naar Druesaftens Gæring sker ved en forhøjet Temperatur (over 15 0 C.) fremskyndes den, og Vinen bliver i Forhold til den i Saften indeholdte Sukker- mængde rig paa Alkohol, men uden Bouquet og mindre velsmagende. Holdes Temperaturen mellem 8—15°, forløber Gæringen, lig Undergæringen af Øllet, langsomt, og Vinen bliver holdbar, bouquetri og velsmagende. ) Plantens Cellestof.