Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
Nydelsesmidler (Vin).
kvælstof- og garvestofholdige Substanser udgøre Ho-
vedbestanddelene af Bundfaldet.
Som bekendt, „forædles“ Vinen ved at æl-
des. Grundene hertil ere følgende:
1) Indeholder Vinen endnu Sukker, finder ved
Lagringen nogen Eftergæring Sted, hvorved Alkohol-
mængden forøges.
2) Ved Lagringen udvikles lidt efter lidt de
Ætherarter, der meddele Vinen dens Aroma.
3) Vinens Syremængde formindskes ved Udskil-
lelsen af Vinsten.
4) Ved Bundfældingen af Gær vinder Vinen i
Velsmag og bliver klarere.
Vinens Forædling ved Alderen har dog sin Grænse;
overskrides denne, der er forskellig for de forskellige
Vinsorter, taber Vinen baade i Velsmag og Værdi.
Ti] at klare de mere sukkerholdige og fyldige
(tyktflydende) Vinarter benyttes forskellige, i Reglen
uskadelige Substanser: opløst Husblas, spansk Jord
(Yesogris), slemmet Kaolin og brændt Gibs.
Vinens Svovling bestaar i at lade Svovl
brænde i Vinfade, der ere ufuldstændig lukkede.
Herved udvikles Svovlsyrling (en Gift for alle Mi-
kroorganismer), der indsuges af Fadets fugtige Vægge.
Man benytter dette Middel for at forebygge Gærings-
processer, der have en skadelig Virkning paa Vinen.
Svovlsyrlingen forandres, ved at optage Ilt, til Svovl-
syr®, og denne forbinder sig med den i Vinen inde-
holdte Kalk og omdannes til Gibs, som bundfældes.
Vinens Bouquet forøges ogsaa ved dette Middel, da
de i Kalken indeholdte Syrer frigøres, gaa i Forbin-
delse med Vinens Alkohol og danne vellugtende
Æthersyrer.
Da Vinens Godhed for en stor Del er afhængig
af Modenhedsgraden hos de Druer, hvoraf Vinen til-