Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

54 Ernæringen. men de indeholde meget mindre Vand og en større Mængde kvælstofholdige Stoffer (Vand. 730, Fedtstof 130, Æggehvidestof 140). Der gives en hel Klasse Substanser, som egen- lig ikke ere Næringsmidler, men ligefuldt have stor Betydning for Menneskets Ernæring, Det er Kryd- derier (Salt, Peber, Sennop o. s. v.), som paavirke Slimhinden, saa at Fordøjelsesvæskerne afsondres rige- ligere, hvorved Fordøjelsen fremmes, og Nydelses- midler, som Alkohol og andre gærede Drikke, Kaffe, The o. s. v., der synes at ægge Organismen, saa at alle Fænomener i den synes at foregaa med en forhøjet Grad af Energi. Disse Stoffer passere igennem Legemet uden væsenlig at forandre Natur, og de forsvinde igennem Huden, Lungerne og Nyrerne. (Kødsuppe hører ind under denne Klasse og er et udmærket Oplivelsesmiddel ligesom Vin og Kaffe.) Ernæringsprocessen bestaar imidlertid ikke alene i de to modsatte Fænomener, at der kommer Stoffer ind i Blodet, der kunne optages af det, og at der- næst Vævene og Fødemidlerne forandres og deres Affald udstødes af Organismen; imellem disse to Yder- punkter foregaar der Omdannelser af den mest sam- mensatte Natur, som man med et Ord kalder Assi- milation o: den Virksomhed, hvorved Organismen tilegner sig de i Blodet optagne Næringsstoffer og forvandler dem til sine egne Vævselementer eller Grundbestanddele. De anatomiske Grundbestanddele tage af det forbistrømmende Blod de Substanser, de trænge til. optage dem i sig, omdanne dem, saa at cle komme til at ligne dem i kemisk Sammensætning, hvorpaa de frigøre sig fra de Bestanddele, der ere under- gaaede en Iltning, og som nu kun ere skadelige