Om Brændsel Og Fyring
Foredrag holdt af Ingeniør Albert Wesche og Fabriksinspektør Carl J. Ottesen

7 nøje at studere Deres Fyr og iagttage, hvorledes Forbrændingen forløber, vil De efterhaanden finde det rette. De bør altid sørge for, at der er Overskud af Luft, men jo mindre, des bedre; kun ikke Underskud af Luft, saa der gaar Gas uforbrændt bort; det er for dyrt. Ved Forbrændingen udvikles der Varme. 1 kg rent Kulstof giver ved Forbrænding med netop den nødvendige Mængde Luft 8080 VE, det vil sige en saa stor Varmemængde, som er til- strækkelig til at opvarme 80 Liter Vand fra 0° til Kogepunktet. Varmemængden har intet med Temperaturen (Varmegraden) at gøre. Ved en hurtig og livlig Forbrænding bliver Tempera- turen højere end ved en langsom Forbrænding, men den Varmemængde, som udvikles af den samme Brændselsmængde er i begge Tilfælde den samme. Nu gælder det jo for Dem om at faa Deres Ovn varm saa hurtig som muligt, og De maa derfor forlange en livlig Forbrænding for at skaffe den højest mulige Temperatur i Fyrstedet, da herved Forbrændingsprodukterne (Røgen) vil blive stærkt opvarmede og ved at blive ledet gennem Kanalerne afgiver Varmen til Ovnen. Naar der er blevet indvendt mod de tyske Kul, at de ikke kan varme, at det mindst tager dobbelt saa lang Tid etc., saa be- høver dette ikke at ligge i, at Kullene i og for sig har mindre Varmeevne end de engelske, men kun i, at de maa forbrændes paa en anden Maade for at udnyttes. Thi heller ikke med Hensyn til den Varmegrad, der kan naas med gode tyske Kul, er der nogen væsentlig Forskel