Om Brændsel Og Fyring
Foredrag holdt af Ingeniør Albert Wesche og Fabriksinspektør Carl J. Ottesen

19 peren (foran i Ovnen), Herden afviskedes og køledes, hvis den var bleven for hed (Melet maa kun brankes, ikke svides eller forkulles). Brø- dene skudedes ind, og Ovnen henstod urørt un- der Bagningen, hvilket for en Ovnfuld 8 ’its Brød tog 3 Timer. For hver ny Bagning maatte Ov- nen atter opfyres. For at undgaa Forurening af Herden ved Aske og Gløder, gik man over til at indrette Fyrsted, et eller to til Siden i For- muren, saaledes at kun Flammen fra Fyret slog ind i Ovnsrummet, og dette udvikledes videre, efterhaanden som Brændet, særlig i Byerne, blev dyrere, og man derfor begyndte at anvende Sten- kul. — Spørgsmaalet brændefyrede eller kulfy- rede Ovne stod længe uafgjort; endnu først i Halvfemserne var det ikke endelig afgjort. I en tysk Kommission angaaende Bageriforhold ud- talte indkaldte Mestre fra forskellige Byer sig meget modsigende. Nogle holdt bestemt paa Brændeovne (de kunde slet ikke sælge Brød, bagt i kulfyret Ovn), andre holdt ligesaa bestemt paa de kulfyrede Ovne; Arbejdet med disse var bl. a. mindre anstrengende og ødelæggende for Arbej- derne. Imidlertid udviklede Forholdene sig ganske naturligt til Fordel for Kulfyringen. Kunderne vænnede sig efterhaanden til det i den kulfyrede Ovn bagte Brød, og Kullenes billigere Pris blev det afgørende. Der var dog stedse visse Ulemper at kæmpe med ved kulfyrede Ovne. Dels blev Ovnen let for varm, dels blev Ovnsrummet stærkt tilsodet af Kullene. For at undgaa disse Ulemper, for-