Om Brændsel Og Fyring
Foredrag holdt af Ingeniør Albert Wesche og Fabriksinspektør Carl J. Ottesen

18 Som bekendt gaar Bagning ud paa at gøre Mel lettere fordøjeligt og mere velsmagende. Melet udrøres med Vand, Mælk m. m. til en Dejg, som ved et Hævningsmiddel (Gær) omdan- nes til en porøs, svampet Masse. Ved Bagning gøres denne Dejg saa stiv, at den beholder sin porøse Karakter, og samtidig omdannes Stivelsen til Klister og Dekstrin, og Gæringen standses. I Urtiden spiste man Kornet, som det var; undertiden dog vist først efter en Ristning eller en Knusning mellem Hade Sten. Senere fandt man paa at fugte Kornet inden Knusningen, og den fremkomne Dejg tørrede man paa Sten i Solen. Da man i Stedet for Solens Varme tog Ilden til Hjælp, fremkom den virkelige Bagnings- proces, og en Bageovn er en Ovn, hvori denne Proces kan foregaa, og i hvilken man derfor indenfor et bestemt Tidsrum efter Fyringen skal kunne holde en nogenlunde ensartet Temperatur paa omkring 200 0 C. Anbringes den udrørte og hævede Dejg i en Bageovn, opvarmes Brødets Overflade til en Tem- peratur af 180° å 210°; der dannes Skorpe ud- vendig, Gærcellerne i Krummen dræbes, og ved Varmen hæves Brødet yderligere. Dannes Skor- pen for hurtig, før Hævningen er endt, revner Brødet. Ovnens Temperatur er derfor i højeste Grad afgørende, selv om ogsaa andre Midler kan bidrage til en god Bagning. Bageovnen fra vor Ungdom var den alminde- lige Stenovn. Man fyrede med Brænde (Birke- brænde) i selve Ovnsrummet (Herden). Naar Ovnen var varm, ragedes Gløderne ned i Dæm-