Om Brændsel Og Fyring
Foredrag holdt af Ingeniør Albert Wesche og Fabriksinspektør Carl J. Ottesen

27 hyppig, langt hyppigere end nu, hvor man kan træffe Ovne, hvis Kanaler kun renses ordentlig ved Ejerskifte. Med Hensyn til Fyringen af Ovnen, saa fyr op med det lettest brændende Brændsel (Kul, ogsaa til Koksfyr). Naar der er god og klar Ild, skyd saa Ilden tilbage — men ikke over Fyr- broen — og læg det friske Brændsel foran, saa at Røgen saavidt muligt forbrændes. Naar Fyrdøren aabnes under Fyringen, bør Skorstensspjældet stikkes. Mod Slutningen af Fyringen kan Spjældet lige- ledes stikkes noget, dog først, naar man er sik- ker paa, at der ikke udvikles Gas, der kan blive staaende i Kanalerne og give Anledning til Eks- plosioner. Naar Fyringen er endt, lukkes Spjæl- det helt, Dæmperen sættes for og alt holdes tæt tillukket. Ved godt varme og tætte Ovne skal man med Fordel kunne rage Gløderne ud af Fyret ved Fy- ringens Afslutning og anvende dem igen. Den Varme, som Gløderne giver, medens Ovnen bru- ges, har næppe nogen Betydning med Hensyn til at holde Ovnen varm; men det faktiske er, at Brændslet, som ligger derinde, brænder bort og forsvinder i Løbet af de 12 Timer, som hengaar til næste Opfyring. Naar De nu tager alle disse smaa Vink i Be- tragtning, og saa for Resten selv betjener eller i hvert Fald forestaar Betjeningen af Deres Fyr, saa tror jeg, at De efterhaanden vil kunne spare en Del paa Deres Brændsel. Det var selve Ovnen, men De har ogsaa et