Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning

«Det er i høi Grad paafaldende, at saa mange Kræfter har været virksomme for en rationel Ernæring af Husdyrene, . . . men at neppe Nogen bryder sig om Menneskets Ernæring». Medens Professor Voit endnu i Aaret 1877 med fuld Ret havde kunnet udtale dette, maatte det ved Fremkomsten af dette Arbeides første Udgave (1888) allerede siges, at Forholdene havde bedret sig ikke ganske lidt, idet Læren om Menneskets Ernæring — særligt gjennem den af Voit ledede og inspirerede Münchener-Skoles Arbeide — havde gjort saadanne Fremskridt, at der allerede dengang kunde tales om en lovende Begyndelse til en Diætetik for det daglige Liv for Mennesket under forskjellige Leveforhold, grundet paa mere udvidet theoretisk Viden. Siden da har igjen Ernæringslæren, ikke blot i sin Theori, men ogsaa i sin praktiske Anvendelse paa Livet, været Gjenstand for meget indgaaende Undersøgelse og Behandling. Medens det herunder stadigt mere og mere er bleven anerkjendt, at det sunde Menneskes Er- næring under forskjellige Livsforhold bør bringes i nøje Overensstemmelse med Ernæringslærens Grundsætninger, er ganske sikkert ogsaa Over- bevisningen om, at de Syges Ernæring — «Diæten» — spiller en Hoved- rolle i Sygdomsbehandlingen, bleven mere levende. Hvad de praktiske Udslag heraf angaar, dog ikke anderledes og mere, end at Professor Panum’s Udtalelse fra 1884 — paa den inter- nationale lægevidenskabelige Kongres — om, at Lægernes Kjærlighed til Diætetiken hidtil syntes at have eiet en noget platonisk Karakter, endnu tør siges at have ikke ringe Berettigelse. Professor Panum mente ved samme ovennævnte Lejlighed, at det kunde være af vækkende Betydning for Lægerne, om de paa deres Væg havde en grafisk Tavle — 3: en Anskuelighedsfremstilling — an- gaaende de almindelige Fødemidlers kemiske Sammensætning. Det var denne Plads, som jeg havde tænkt mig, at min grafiske Fødemiddeltavle kunde komme til at udfylde — medens den samtidigt