Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning

— 6 Det daglige Fødestofkrav. Naar dette skal fastsættes for Menne- sket, naar der nu skal bestemmes, hvor meget der af Æggehvidestof — Fedtstof — Kulhydrat skal gives Mennesket i en daglig Kost, maa der tages Hensyn til, at der for samme kræves en forskjellig Ernæring i Henhold til Alder, Kjøn, Vægt, hele Legemsudvikling, til Race, Klima, Aarstid, Gjerning og andre forskjellige Livsvilkaar osv. Tagende Hensyn til de vigtigste af de saaledes bestemmende Mo- menter, vil vi kunne fordele de menneskelige Individer (bortset fra Børnene) paa 3 Hovedgrupper eller Klasser, nemlig: 1. Folk med svageste Legemsudvikling, ringeste Arbeids- evne og Arbeidskrav: Mandlige Fanger (NB. naar der ikke kræves sær- ligt Arbeide), fritlevende, legemligt lidet virksomme Personer, Kontorarbei- dere, Rentiers, gamle Folk, almindeligt, lettere arbeidende Kvinder o. dsl. 11. Folk med middelkraftig Legemsudvikling og dertil i 1 orhold staaende middelstor Arbeidsevne og Arbeidskrav: lettere Haandværk og Gjerning, Skræddere, Skomagere, Murere, Bagere, Lagerbetjente, Postbude, Soldater i Garnison o. dsl.; forholdsvis stærkt arbeidende Kvinder. Stærkere aandeligt beskjæftigede Personer vil vel ogsaa nærmest komme til at høre herhen. 111. Folk med kraftigste Legemsudvikling og dertil i For- hold staaende høieste Arbeidsevne og Arbeidskrav: sværere Haandværk, Smede, Maskinarbeidere, Bjergværksarbeidere, Soldater i Krig, ved strængere Feltøvelser og Exercits, Matroser og Lignende. (For Eolk med ganske extra stort Arbeide og for Folk helt uden legemligt Arbeide kunde der endnu opstilles en Overklasse og en Under- klasse). For nu at skaffe sig et Grundlag, efter hvilket Fødestofkravet for Mennesker under saadanne forskjellige Livsbetingelser nærmere skulde fastsættes, har man benyttet sig af Oplysninger, som er fremkommet væsenlig ad tre Veie: 1) Ved fysiologiske Stofskifteforsøg og Undersøgelser, ved hvilke det blev bestemt, hvor meget Kvælstof (N.) og Kulstof (C.) Men- nesket under forskjellige Forhold fandtes at udgive pr. Døgn, — hvorefter der saa igjen skulde kunne beregnes, hvor meget Fødestof (Æggehvidestof — Fedtstof — Kulhydrat) Legemet pr. Døgn atter skulde have tilført med Kosten, for at faa saadan Stofudgift dækket med tilsvarende Stof- indtægt. I B.rnæringslæren har man endnu almindeligere ment, efter Under- søgelser af den Art, at maatte blive staaende ved, at der for det hvilende eller kun let arbeidende Menneske gjennemsnitlig kunde kræves omkring: 80 Grm. Æggehvidestof. 80 Grm. Fedtstof. 400 Grm. Kulhydrat.