Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning

— 8 — uvilkaarligt bliver, desto større daglig Tilførsel kræves der af N., a: N.- holdige Fødemidler (Æggehvidestof, Limstof) til dennes Vedligeholdelse. Jo større fysisk (og aandeligt?) Arbeide en Person udretter, desto større Tilførsel kræves der af C., o: C.-holdige Fødemidler — Fødestofler (Æggehvidestof — Fedtstof — Kulhydrat). Da vi imidlertid ikke skulde yde mere af det dyreste, nemlig af Ægge- hvidestof, end at, N.-Kravet lige bliver dækket (60—80—120—130 Grm.) og da Fordøielsesevnen med Hensyn til Kulhydrattilførslen sætter en vis Grændse (450—500 Grm.), vil MertiIførsien af kulstofholdigt Fødestof væsenligt være at yde i Form af Fedtstof. Under nordligere Bredegrader vil der være at normere en forholdsvis større Fedtstoftilførsel (hvilket ogsaa til en vis Grad turde fremgaa af mine Undersøgelser over frit valgt Kost hos nogle kjøbenhavnske Per- soner, smign. Tabellen S. 7). Der skal nu her endvidere oplyses om, at man i den nyeste Tid meget almindeligt er kommet ind paa at beregne Eødestofkravet paa en ny Maade, nemlig efter Fødestoffernes fysiologiske Varmeværdi, idet man som Maalestok for Fødestoffernes hele Nyttevirk- ning under Legemsstofskiftet har benyttet den Varmemængde, som ved disses Forbrænding (i et særegent Apparat: Kalorimeter’en) bliver frigjort. Istedetfor, som forhen, at udtrykke et Fødestofkrav, eller Nærings- værdien af en vis Kost, ved at angive i Vægt — Antal Grm. — den Mængde af Æggehvidestof — Fedtstof — Kulhydrat, som den skal inde- holde eller viser sig at indeholde, beregner man altsaa ved denne nye Maade efter Fødestoffernes Varme- eller Forbrændingsværdi eller «Kalorie- værdi» og kan der da, efter de foreliggende Undersøgelser, for 1 Grm. Æggehvidestof (Blanding af Dyr- og Planteæggehvide) sættes 4.1 Kalorier 1 - F’edtstof 9.3 — 1 - Kulhydrat 4.1 — (Med «Kalorie» menes her: den store Kalorie eller «Kilo-Kalorien», o: den Varmemængde, som er nødvendig for at opvarme 1 Ko. Vand 1° G.) Istedetfor nu at sige, at et Menneske f. Ex. skulde have eller har i sin Kost 100 Æ. — 60 F. — 500 Kh., siger man: 100 Grm. Æ. å 4.1 Kai. = 100 X 4.1 — 410 Kai. (med Æ.) 60 - F. ä 9.3 - = 60 X 9.3 = 558 - ( - F.) 500 - Kh. å 4.1 - = 500 x 4.1 = 2050 - ( - Kh.) 3018 Kai. (ialt). Paa tilsvarende Maade vil ogsaa hvert enkelt Fødemiddels «Kalorie- værdi» være at beregne, f. Ex. pr. 100 Grm. — som f. Ex. for