Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1908
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Femte Udgave
Sider: 14
UDK: 543.1(084) gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 10
Der skulde da, under Hensyntagen til det, som hidtil almindeligere
læres, alt efter de opstillede 3 Klasser sættes følgende
Grænser mellem hvilke de daglige Fødestofkrav hos Voxne
hos os skulde komme til at bevæge sig (i runde Tal):
Æ. Grm. F. Grm. Kh. Grm. N. Grm. C. Grm. Helværdi af Kalorier. (Brutto) ca. Æggehvidestf.- Kalorier ca.
Klasse I. (laveste)... 80 70 400 12 270 2500 330
Klasse II 100 90 450 16 820 3000 400
Klasse III 130 100 500 20 270 3500 530
Disse Talværdier skulde dog efter nyeste Undersøgelser (smign. pag.
6—7) kunne sættes lavere — saaledes at vi kom ned paa 60—80—120
eller saa for Æ. — med tilsvarende lavere Helkalorie- og Æggehvide-
kalorietal.
Der er saa endnu at bemærke, at de saaledes fastsatte daglige
Æggehvidestoflilførsler antages til en vis Del at burde være af
dyrisk Oprindelse (o: tilføres med Kjød, Mælk, Ost, Æg); nemlig ca.
7s, — og Hesten skulde da Planteriget yde (Mel , Grynspiser, [Brød], Bælg-
fragter, Grøntsager, Frugt); medens ved Kalorieberegning ca. V? af Kal-
orierne krævedes at være Æggehvidestofkalorier.
Endvidere skal der tages Hensyn til, at rene Eødestofler ikke for-
slaar. Der maa i enhver Kost være af de saakaidte Nydelsesmidler,
hvilke er naturlige eller kunstige Krydderier. Det er disse, som
skal gjøre en Fødestofblanding tiltalende for os — og derigjennem sætte
den i Stand til overhovedet i Længden at blive fortæret — og fordøiet.
Naturligt Krydderi er ethvert for et Fødemiddel (et af de af
Naturen givne Eødestofblandinger) særegent Smags- eller Lugtestof.
Det er tilstede enten i fuldt udviklet, fuldtudvirkende Skikkelse — som
f. Ex. de kraftige Smags- og Lugtestoffer i saa mange Slags Frugter—;
eller i uudviklet (latent) Skikkelse, og bliver virksomt under Indvirk-
ning af visse enkle Tilberedninger som Kogning, Bagning, Stegning, Rist-
ning osv. (det fade Mel giver saaledes ved Bagning det aromatiske Brød;
det flovt smagende raa Kjød faar ved Stegning og Kogning sin særlige to
Slags Velsmag og Vellugt). Kunstigt Krydderi er forskellig Tilsætning
eller 1 ilgift til vore Fødemidler og Spiser — dels de særlige Krydderier,
som Salt, Peber, Sennop, Eddike osv., dels de alkaloidholdige Drikke,
The Kaffe, Chokolade, dels de spirituøse, 01, Vin.
Afvexling i Maden er ogsaa et nødvendigt Krydderi; tiltalende