Grafisk Fremstilling af De menneskelige Fødemidlers procentvise kemiske Sammensætning

Forfatter: Chr. Jürgensen

År: 1908

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Femte Udgave

Sider: 14

UDK: 543.1(084) gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 31 Forrige Næste
11 — ydre Forhold under Maaltidet et meget ønskeligt «Krydderi» eller Ny- delsesmiddel. Fremdeles skal det tages i Betragtning, at vore Fødemidlers Udnyttelsesgrad (o: den Grad, til hvilken disse under Fordøjelsen bliver opløste, opsugede og saaledes virkelig kommer Ernæringen til Gode)1 er forskjellig. Kun for en mindre Del af Fødemidlerne er Udnyttelsesgraden bleven forsøgsvis bestemt, men vi kan dog her til almindelig Veiledning anføre at: ufordøiet (uopsuget) blive omtrentligt af Æggehvidestof. Fedt. Kulhydrat. fra Dyreriget. høist 5 pCt. 5 pCt. (i Mælken).. 0 pCt. fra Planteriget. i finere Fødemidler (som Hvedebrød. Ris, Ærter) 15 - i grovere Fødemidler (som aim. Rugbr., Kar- tofler, Roer o. desl... 25 - 10 - i finere Føde- midler .... 2 i grovere Fødemidler 10—12 - I Henhold til disse procentvise Tal bør der altsaa gives rl illæg til ovenfor (Klasse I—111) opstillede, gjennemsnitlige daglige Fødestofmængder, naar man vil være sikker paa at faa tilført Vedkommende saameget for- døjet Fødestof, som der er krævet. Ved Fastsættelse af Fødestofkrav eller Fødestofydelse efter Kalorieværdi rnaa der naturligvis af lignende Hensyn gives et Tillæg — hvorved man kan gaa ud fra, at Bruttokal- orieværdien kun giver 9/io Nettokalorieværdi. Paa Udnyttelsesgraden, Fordøieligheden i det Hele, vil Madens hele Behandling, inden den naar Maven, have den største Indfly- delse. Hovedprincipet er her — særligt for Plantefødemidlernes Ved- kommende —: at alle Maddele gjøres saa fintfordelelige eller finfordeles saa omhyggeligt som muligt og faa en passende Varmepaavirkning (o: at Kjød er mørt, af iNaturen, eller ved at have «hængt» tilstrækkeligt; at det ikke føar for megen Varme —; at Plantestoffer tilstrækkeligt rengjøres, knuses, males, opblødes, særdeles nøie gjennem- koges, bages2, og at endelig al Maden tygges vel osv. osv. Tilsidst er at bemærke, at en daglig* Kost skal fordeles paa flere (3—5) Maaltider for at komme til fuldkommen Nytte. Fortrinsvis vil det være af Interesse at vide, hvor stor en Del af den, til et givet Ernæringsøiemed svarende Heldags-Kost der bør findes 1 Et vigtigt Moment i Spørgsmaalet om vore Fødemidlers «Fordøielighed» i det Hele. 2 forat faa de Træstofhylstre sprængte, som omslutter Planternes Fødestoffer osv.