Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

20 Chr. Blinkenberg tes. Om end disse skikke i den historiske tid ikke er knyttede til en fra himmelen nedfalden sten, er dog den forestilling tydelig bevaret deri, at der i lynet farer en gud ned til jorden, hvad der, som ovenfor udtalt, er et væsentligt element i den forestillings-kæde, der her undersøges. Sam Wide har allerede sammenstillet en del af de herhen hørende overleveringer; udførligere er de behandlede af Usener i afhandlingen „Keraunos“ (Rhein. Mus. 1905, 1-30), hvor i det hele en stor del af stoffet fra Grækenland og Italien findes samlet. Usener når ved sin analyse af de forestillinger, der i den græske religion knyttedes til lynet, til sondringen mellem tre lag : 1. Lynet dyrkes i hvert enkelt tilfælde som en gud, der er stegen ned fra himmelen til jorden („augenblicks- gott“). 2. Lynet dyrkes som en særlig gud, hvis virksom- hed er begrænset til det enkelte område („sondergott"). 3. Lynet overføres til Zeus som en side af himmel- gudens virksomhed (Zeus Keraunios o. s. v.). Le tre lag skulde repræsentere tre efter hinanden følgende stadier i udviklingen, dog således at de yngre forestillinger ikke helt har formået at fortrænge de æl- dre, hvoraf der har holdt sig mer eller mindre fuldstæn- dige og tydelige mindelser hist og her, navnlig i afsides egnes kultus. Således antager Usener, at tilbedelsen af lynet selv som gud bevaredes i Makedonien, hvorfra den skulde være overført til de hellenistiske lande i Asien. At lynet har været dyrket som gud i flere af byerne i de hellenistisk-asiatiske lande, er utvivlsomt; det viser de af Usener, Götternamen 286 anførte mønter og an- dre vidnesbyrd fra Seleukeia Pieria i Syrien og Diokai- sareia i Kilikien med al sikkerhed. Mere tvivlsomt stiller det sig, om det virkelig er en gammel-makedo- nisk kultus, der her er bleven indført. Naturligere