ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
30 Chr. Blinkenberg træk. Tordenstenen forklarer sig af sig selv, natur- mæssigt ; først metalvåbenet kræver en særlig oprin- delsesmythe, der kan hæve det over det menneskelige redskab og begrunde dets forfærdelige kraft. IV. Tordenstenen i olditalisk religion og folketro. Også i Romernes religion træffer vi mindelser om, at tordenstensforestillingen har været kendt i oldtiden, ligesom den nu til dags er udbredt hos almuen over hele Italien. Stenoldsagerne gælder her overalt for tordenstene [83] ; navnlig benyttes de almindelig som amuletter, bl. a. mod den skadelige indflydelse, folke- troen tillægger det onde øje. Med hvilken sejhed de herhen hørende forestillinger har formået at holde sig under alle de forandringer, landet har gennemløbet i de lange tidsrum, først og fremmest i religiøs hense- ende, viser de guldindfattede pilespidser fra oldetru- riske gravfund [85 b]: på ringe enkeltheder nær er disse amuletter mage til dem, den italienske almues- mand den dag idag lader forfærdige af de pilespidser, han finder på marken. At tordenstensforestillingen i den romerske oldtid forelå i selvsamme form, hvor- under den kendes fra nutidens Italien, ses af een af de historier, der fortælles om kejser Caligulas galska- ber. Caligula lod sig kalde Juppiter og indlod sig på en ligefrem styrkeprøve med himmelguden: mod him- melens torden og lyn satte han bulder og ildglimt fra kunstige apparater, og hvert lynnedslag besvarede han med stenkast, idet han føjede til: „Kom bare an!“ [85 c]. De foranstaltninger, der foreskreves i den etruriske fulgural-lære og i overensstemmelse med den af den