Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

30 Chr. Blinkenberg træk. Tordenstenen forklarer sig af sig selv, natur- mæssigt ; først metalvåbenet kræver en særlig oprin- delsesmythe, der kan hæve det over det menneskelige redskab og begrunde dets forfærdelige kraft. IV. Tordenstenen i olditalisk religion og folketro. Også i Romernes religion træffer vi mindelser om, at tordenstensforestillingen har været kendt i oldtiden, ligesom den nu til dags er udbredt hos almuen over hele Italien. Stenoldsagerne gælder her overalt for tordenstene [83] ; navnlig benyttes de almindelig som amuletter, bl. a. mod den skadelige indflydelse, folke- troen tillægger det onde øje. Med hvilken sejhed de herhen hørende forestillinger har formået at holde sig under alle de forandringer, landet har gennemløbet i de lange tidsrum, først og fremmest i religiøs hense- ende, viser de guldindfattede pilespidser fra oldetru- riske gravfund [85 b]: på ringe enkeltheder nær er disse amuletter mage til dem, den italienske almues- mand den dag idag lader forfærdige af de pilespidser, han finder på marken. At tordenstensforestillingen i den romerske oldtid forelå i selvsamme form, hvor- under den kendes fra nutidens Italien, ses af een af de historier, der fortælles om kejser Caligulas galska- ber. Caligula lod sig kalde Juppiter og indlod sig på en ligefrem styrkeprøve med himmelguden: mod him- melens torden og lyn satte han bulder og ildglimt fra kunstige apparater, og hvert lynnedslag besvarede han med stenkast, idet han føjede til: „Kom bare an!“ [85 c]. De foranstaltninger, der foreskreves i den etruriske fulgural-lære og i overensstemmelse med den af den