ForsideBøgerTordenvåbenet I Kultus Og…chæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Forfatter: Chr. Blinkenberg

År: 1909

Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel

Sted: København

Sider: 108

UDK: 704.5

Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund

Nr. 79

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Tordenvåbenet i kultus og folketro. 33 om, at fetialen kaster den hellige sten mod jorden, kan der heller ikke ligge nogen anden tanke til grund herfor. V. Forestillingernes oprindelige form og alder. De anførte træk af antik og fremmed religion, af folketro og folkelig skik i Europa i ældre og nyere tid er utvivlsomt rester af en sammenhængende række af forestillinger, som mennesket i gammel tid har dan- net sig om lynet. Denne forestillingsrække skal nu søges rekonstrueret; det vil da ses, at de spredte træk føjer sig sammen til et rimeligt og naturligt billede. Absolut vished kan der ifølge sagens natur ikke nås. Forsøget på rekonstruktion gælder for det europæiske område; men det er vel sandsynligt, at lignende ideer også, lige så tidlig eller endnu før, har været udbredte i Asien og Afrika. Lynet fremkommer ved, at en sten fra himmelen farer ned mod jorden. Den kløver træer, dræber men- nesker og dyr og borer sig dybt ned under overfladen; herfra bevæger den sig i løbet af en vis tid opefter og kan så findes liggende på jorden — således som stenene i det hele efter den folkelige forestilling dels voxer i jorden, dels bevæger sig opad. Ved tordenstenens slag frembringes det stærke brag og den voldsomme ild. For så vidt er forestillingerne mere af rent fysisk end af religiøs art. Men fysik og theologi har ikke været skarpt adskilte sider af det primitive menneskes viden og tænken; til de fysiske ideer kæder sig uløselig an- dre, som vi vilde henføre til religionen. Stenen, der farer ned fra himmelen, er en mægtig gud. Den er heller ikke efter lynnedslaget en død ting; men gud- XIX. 3