Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
33
om, at fetialen kaster den hellige sten mod jorden,
kan der heller ikke ligge nogen anden tanke til grund
herfor.
V. Forestillingernes oprindelige form og alder.
De anførte træk af antik og fremmed religion, af
folketro og folkelig skik i Europa i ældre og nyere tid
er utvivlsomt rester af en sammenhængende række af
forestillinger, som mennesket i gammel tid har dan-
net sig om lynet. Denne forestillingsrække skal nu
søges rekonstrueret; det vil da ses, at de spredte træk
føjer sig sammen til et rimeligt og naturligt billede.
Absolut vished kan der ifølge sagens natur ikke nås.
Forsøget på rekonstruktion gælder for det europæiske
område; men det er vel sandsynligt, at lignende ideer
også, lige så tidlig eller endnu før, har været udbredte
i Asien og Afrika.
Lynet fremkommer ved, at en sten fra himmelen
farer ned mod jorden. Den kløver træer, dræber men-
nesker og dyr og borer sig dybt ned under overfladen;
herfra bevæger den sig i løbet af en vis tid opefter og
kan så findes liggende på jorden — således som stenene
i det hele efter den folkelige forestilling dels voxer i
jorden, dels bevæger sig opad. Ved tordenstenens slag
frembringes det stærke brag og den voldsomme ild.
For så vidt er forestillingerne mere af rent fysisk end
af religiøs art. Men fysik og theologi har ikke været
skarpt adskilte sider af det primitive menneskes viden
og tænken; til de fysiske ideer kæder sig uløselig an-
dre, som vi vilde henføre til religionen. Stenen, der
farer ned fra himmelen, er en mægtig gud. Den er
heller ikke efter lynnedslaget en død ting; men gud-
XIX. 3