Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

42 Chr. Blinkenberg at de indrettede sig primitive helligdomme, en siags mægtige altre, af kvas og jord. Oven på dem stod et ældgammelt j ærnsværd — „dette er krigsgudens kultus- billede" •—, til hvilket de hvert år ofrede får og heste; desuden ofrede de krigsfanger og hældte deres blod over det hellige sværd. Alanerne i det sydlige Eusland dyrkede endnu i det 4. årh. e. Chr. et blottet sværd som gud, uden at der forlyder andet eller er grund til at antage andet, end at det var selve sværdet, de tilbad, og at det var et af deres almindelige sværd (Ammianus Marcellinus 31, 2, 23). På vesteuropæisk grund findes mange vidnesbyrd om en lignende kultus, der til dels går tilbage til stenalderen, således i billeder på de store stengrave og andre monumenter (Sal. Eeinach, Bron- zes figurés s. 167). I samme retning peger de såkaldte „symbolske øxer“,d. v. s. efterligninger af virkelige øxer i rav (Aarb. f. nord. Oldk. 1896, 388) eller små gengi- velser i sten (Sophus Muller, Stenalderen s. 11), der nu kendes i ikke helt ringe antal både fra Danmark og andre lande. Støttende sig til de anførte vidnesbyrd og til andre af lignende art har forskellige forskere allerede forlængst fremsat den hypothese, at de europæisk-asiati- ske stenaldersfolk har tilbedt våben og redskaber som fetischer (således Longpérier, Congrés préhist. de Paris 1867; Pigorini, Bull, di paletn. ital. XI 33). Det er sandsynligt, at tordenstensdyrkelsens ud- formning som en tilbedelse af stenøxerne er bleven støt- tet eller påvirket af den nævnte fetischkultus. Men der var intet i vejen for, at den kunde opkomme, selv om denne forudsætning ikke havde været til stede. Det primitive menneske ræsonnerer ikke nødvendig såle- des : den stenøxe, jeg finder, er mage til den, jeg selv har dannet, altså må den være dannet af et andet men- neske som jeg. Lige så naturlig falder følgende tanke- gang: igår tordnede det mod øst, og tordenguderne for