Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 43 ned til jorden; vi krøb angst sammen i vore hytter; men idag, da jagten førte os til markerne østerpå, fandt vi strax en af tordenstenene på jorden. Ingen sten- alder er så fjærn, at man ikke har kunnet finde efter- ladte redskaber i egne, hvor i mands minde mennesker ikke havde færdedes — da er strax tydningen af dem som tordenstene til rede, når denne tydning af lynfæno- menet, som foran vist, i forvejen lå tanken nær. Endnu den højt kultiverede oldtids liv er fuldt af be- slægtede forestillinger. Her behøver kun at mindes om de romerske ancilia (hellige skjolde), som antoges (alle, eller eet af dem) at være nedfaldne fra himmelen,uden at tanken vægrede sig ved at antage det ud fra det ræ- sonnement, at det jo var skjolde, forfærdigede af samme materiale og på samme måde som de, samtidens krigere brugte, og følgelig gjorte af menneskehånd; i Græken- land overførtes nogle steder den gamle tro, at stene, der dyrkedes som guder, var faldne ned fra himmelen, også på de billedstøtter, som i kultus afløste de formløse stene. Der er således intetsomhelst i forholdene, der mod- sætter sig at henføre troen på tordenstene og dyrkelsen af dem til stenalderen, selv om man vil antage denne tro for oprindelig knyttet til stenøxerne. Og i mod- sætning til den gængse opfattelse har undersøgelsen af overleveringen ydet vægtige grunde, som taler for, at i alt fald kærnen i hele den endnu bevarede tro går så langt tilbage, nemlig: 1. Tordenstenstroens vide udbredelse tyder på, at den er et kulturelement, som tidlig har begyndt sin vandring ud over jorden fra folk til folk. 2. Der kendes ideer, der naturligst opfattes som afledede deraf, allerede i bronzealderen i de gamle kul- turlande ved den østlige del af Middelhavet. 3. Selve forestillingens primitive karakter tyder