Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

44 Chr. Blinkenberg på, at den hænger sammen med en naturopfattelse og med religiøse ideer, der tilhører et tidligt stadium i menneskehedens udvikling; også i de særlige træk, som knytter sig dertil, findes forestillinger, der hører hjemme i primitiv religion, således i det tabu, hvoraf kendelige mindelser har holdt sig i forskellige folks tra- dition. 4. Ud fra stenaldersfolkets redskabsbrug frem- byder der sig en ganske naturlig forklaring af troens oprindelse, hvorimod en tilsvarende forudsætning her- for ikke har været til stede i nogen senere periodes kul- turforhold. VI. Det klassisk-græske og det tibetanske tordenvåben. En helt anden opfattelse af lynfænomenet møder vi i de billedlige fremstillinger fra den babyloniske kultur- kreds, der for det klassiske Grækenland på det område, vi her undersøger, fik en særlig og aldeles gennemgri- bende betydning. Det er en anden side af naturfæno- menet, der her træder i forgrunden, nemlig ilden, me- dens det i den forestillingsrække, vi hidtil har forfulgt, var slaget, tanken havde fæstet sig ved, og både ilden og tordenbraget kun opfattedes som følger af slaget. I den babyloniske kunst og i hele det område, som be- herskedes deraf, fremstilledes lynet som den himmel- ske ild. Også i texterne kommer denne opfattelse frem ; således siger Assurnasirpal: „To dage tordnede jeg over dem lig uvejrsguden Adad, ildsluer lod jeg regne ned på dem“.*) Om urbefolkningen har haft tordenstensfore- stillingen, og denne er bleven fortrængt af det baby- loniske lynbillede, kan næppe afgøres. Det er muligt, *) Y. Le Gac, Les inscriptions d’Assur-nasir-aplu III s. 82, godheds- fuldt oversat ved professor Valdemar Schmidt.