Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 46 Chr. Blinkenberg denguden med et tvedelt lyn i hånden, ved hans fødder en lille knælende skikkelse, sandsynligvis en underord- net dæmon, med et lyn i hver af de oprakte hænder. Det yngre tregrenede tordenvåben fører Adad i hånden på den foran afbildede cylinder (hg. 9, s. 28). Hos Assyrerne udvikledes, ved en simpel fordobling af den virksomme del af våbenet, en form, der allerede minder meget om den græske keraunos (se f. ex. Eo- schers Lexikon II, s. 2359). Et noget ufuldstændigt lyn- billede af guld, 45 ctm. langt, som er fundet i Assur, synes nærmest at have haft denne form (afbildet Mit- teil d. deutschen Orient-Gesellschaft, nr. 28, 1905). De foran (s. 27 f.) nævnte billeder af tordenguden fra den nordsyrisk-hettitiske kreds bliver herved fuldt for- ståelige : guden fører i den ene hånd lynet efter den baby- loniske fremstilling, i den anden en øxe, hvis genesis er fremstillet foran. Denne dobbeltfremstilling lever videre langt ned i tiden i billederne af den lilleasiatiske tordengud, navnlig Dolichenus, og overføres med hans dyrkelse i Eomertiden også til Europa. Jacobsthal har i sit fortræffelige skrift: Der Blitz in der orientalischen und griechischen Kunst (Berlin 1906) vist, hvorledes det assyrisk-babyloniske lynbil- lede optages af den græske kunst c. 700 f. Chr., hvor- ledes det her stiliseres som en blomst eller blomster- knop, og denne stilisering siden tydeliggøres ved til- føjelse af naturalistiske flammer, vinger o. a. Men blom- sterbilledet krydses bestandig af en anden forestilling : lynet som et solidt våben, af metal, der i hele udvik- lingens forløb af og til bryder frem, og hvis oprindelse efter det foregående vil være forståelig. Det klassiske tordenvåbens udvikling afsluttes i den hellenistiske tid; hvad der siden følger, er kun efterklang. På Italiens jordbund forbindes hermed også forestillingen om lynet som pile, der afskydes (jfr. s. 40 anm.).