Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 59 terne fra Mylasa, hvor øxeb ladet (her den dobbeltæg - gede øxe) og treforken er forenede på samme skaft eller opstander, behøver kun at mindes. I alle disse tilfælde er det variationer af det samme fænomen, der foreligger. Variationerne må endda siges at være yderst ringe, når hensyn tages til den store afstand mellem de forskellige områder, hvorfra disse kultusbilleder stammer. Forholdet er da kort udtrykt følgende. Af det gamle babyloniske lynbillede, to eller tre siksaklinier, der gen- giver flammer, udvikledes et tredelt tordenvåben, der fra det gamle kulturcentrum bragtes både mod øst og vest. Sammen med øxen, i det vestlige Lilleasien dob- beltøxen, dybere inde i Asien den enæggede øxe, blev det de asiatiske tordenguders sædvanlige udrustning. Ydergrænserne for dets udbredelse er Indien mod øst og G-rækenland mod vest. Fra det nedstammer både den indiske trisula og den græske triaina. VIII. Mjølnir. Endnu skal kun tilføjes nogle få bemærkninger om det tordenvåben, som ligger Nordboens tanke nærmest, Thors Mjølnir [51, 62]. En udførlig redegørelse for det herhen hørende stof og de spørgsmål, som knytter sig dertil, vil der næppe være anledning til, da æmnet ofte er behandlet i litteraturen, og der kan henvises til O. Montelius’s og Sophus Mullers nye fremstilling deraf.*) Der skal kun i al korthed gøres opmærksom på de synspunkter, der efter den forudgående undersø- gelse må lægges til grund for opfattelsen af den nordiske tordengud og hans våben. *) Svenska fornminnesföreningens tidskrift X (1900) 277-296. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1900, 189—195.